Brief

EU’s genopretningspakke – Hvor er Danmark med?

Mette Frederiksen EU's genopretningspakke

Den 9. april 2020 blev EU’s finansministre enige om en stor Corona-genopretningspakke på ca. 540 mia. euro. Den 23. april skal EU’s stats- og regeringschefer mødes for at godkende forslagene fra deres finansministre og også arbejde videre med bl.a. EU’s budget.

Pakken er blevet set som en del af den økonomiske ”solidaritetstest”, der er udløst af Covid19-krisen. Tænketanken EUROPAs oversigt viser, at Danmark hidtil primært bidrager via midler fra EU’s eksisterende budget. Dog indgår det i pakken, at Danmark skal stille med nye garantier på 10 mia. kroner eller ca. 1,3 mia. euro.

Hvad går pakken ud på?

Genopretningspakken består her og nu af fem dele. Nogle indebærer ny finansiering i form af garantier fra medlemslandene, mens andre handler om fordeling af allerede afsatte midler. Kun ét forslag er begrænset til eurolandene.

Gennemgangen viser, at Danmark på to områder bidrager via det eksisterende EU-budget. Det drejer sig om det såkaldte ”Coronavirus Response Investment Initiative Plus”, som muliggør, at fonde etc. hurtigt kan komme i spil, ofte uden den vanlige medfinansiering. Derudover bidrager Danmark til en genaktivering af EU’s nødhjælpsinstrument.

På to andre områder skal Danmark stille med øgede garantier – altså afsætte nye penge. Det drejer sig om etableringen af en fond under Den Europæiske Investeringsbank, EIB, på 25 mia. euro. Den forventes at kunne generere 200 mia. euro i udlån til små- og mellemstore virksomheder.

På baggrund af Danmarks nuværende ejerandele i EIB vil Danmark ifølge Finansministeriet skulle bidrage med 5 mia. kroner. Det endelige tilsagn skal gives på topmødet, hvor stats- og regeringscheferne skal vedtage pakken. Af et notat til Folketingets Europaudvalg om EIB's fond fremgår det, at forslaget antages at få statsfinansielle konsekvenser, da EIB forventer, at der som følge af fondens høje risikoprofil vil blive behov for at aktivere garantien.

Det andet initiativ, SURE, dækker over nationale lønkompensationer på op til 100 mia. euro. Her kan Danmark, igen ifølge Finansministeriet, stille med en garanti på 4,3 mia. kroner.

Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af Samlenotat vedrørende uformel ECOFIN telekonferencen d. 16. april 2020, Finansministeriet 15. april 2020. Og Report on the Comprehensive Economic Policy Response to avoid Covid-19, Det Europæiske Råd, 9. april. 2020.

Som ikke euroland bidrager Danmark ikke til den store fælles lånefond for eurolandene (ESM). Derfor kan Danmark naturligvis heller ikke trække på fonden. ESM blev oprettet af eurolandene med en mellemstatslig traktat under eurokrisen og trådte i kraft i 2012.

Genopretningspakken supplerer de mange hjælpepakker, som medlemsstaterne har vedtaget nationalt og ikke mindst Den Europæiske Centralbanks (ECB) særlige corona-støtteprogram på 750 mia. euro til opkøb af statspapirer og virksomhedsobligationer (PPDEP) til at sikre rimelige lånevilkår for alle euro-lande.

Nedtælling til topmøde

Det fremgår af bl.a. brevet fra chefen fra Eurogruppen Mario Centeno, at stats- og regeringscheferne på videotopmødet den 23. april 2020 skal diskutere to yderligere genopretningsinitiativer. Det ene er en genopretningsfond, som ikke mindst Frankrigs præsident Emmanuel Macron og en række sydeuropæiske lande har argumenteret for.

Det andet er EU’s syvårige budget, MFF, som Kommissionen allerede har signaleret vil blive omdannet til et ”Coronabudget” eller sågar en Marshall-plan. Det nye budgetudspil forventes ikke klar til topmødet, men i slutningen af april.

Som optakt til topmødet har især Macron ophøjet de kommende beslutninger til en solidaritetstest eller ”afgørelsens time”: ”Vi har brug for finansielle overførsler og solidaritet, for at Europa kan holde sammen”.

Da Danmark p.t. hverken bidrager til ESM’en eller for den sags skyld til Centralbankens store låneprogram, må det forventes, at Danmark kommer under et betydeligt pres for at ændre sin hidtidige restriktive position til EU’s budget. Før Corona-krisen argumenterede Danmark, sammen med Østrig, Holland, Finland og til dels Tyskland for, at budgettet ikke måtte overstige 1,0 pct af EU’s samlede BNI. Efter krisen har allerede Tyskland signaleret, at landet er villig til at øge sit bidrag.

Efter finansministrenes møde den 9. april 2020 udtalte finansminister Nicolai Wammen til 21-nyhederne på DR1: ”Vi har rigtigt mange arbejdspladser, der er afhængige af, at vi kan sælge vores varer f.eks. til Italien og Spanien. Og de lande er så hårdt ramte nu, så hvis ikke vi hjælper, risikerer vi, at deres økonomier bliver meget mere påvirkede. Og det vil så koste arbejdspladser i Danmark” (Lydudskrift fra 21-nyhederne, DR1, 9.april 2020).

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.