Notat

EU’S GENOPRETNINGS-FOND – STORE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

Resume Den 21. juli 2020 blev EU’s stats- og regeringschefer enige om en Covid-19 Genopretningsfond samt det næste langtidsbudget for 2021-27 i en samlet pakke på i alt 1,8 trillioner euro. Pakken skulle hjælpe EU godt ud af coronakrisen.  Som vanligt for EU’s langtidsbudgetter var forhandlingerne særdeles vanskelige, men på et rekordlangt topmøde nåede man til enighed – og skabte dermed mulighed for den historiske genopretningsfond på 750 mia. euro, hvoraf 390 mia. euro er direkte tilskud til EU’s medlemslande.

Midlerne fra Genopretningsfonden skal hjælpe med at nå EU’s mål inden for den grønne og digitale omstilling, styrke konkurrenceevnen, sikre bedre sociale og sundhedsmæssige ydelser samt makroøkonomisk stabilitet i EU-landene. Beregninger viser, at Genopretningsfonden især kan hjælpe de mindst velstillede sydlige og østeuropæiske medlemslande og derigennem hele EU. Danske virksomheder kan især bidrage til investeringer i grøn omstilling.  

Polen og Ungarn har imidlertid blokeret aftalen, fordi de er utilfredse med, at udbetaling af EU-midler er blevet kædet sammen med overholdelse af EU’s retsstatsprincipper. Der er derfor stor risiko for en forsinkelse af det nye langtidsbudget og udbetalinger til EU’s medlemslande fra Genopretningsfonden måske helt ind i 2022. Udskydelsen kommer oven i eksisterende udfordringer med at få fondens tilskud bevilget hurtigt i løbet af 2021-23, hvor de vil havde den størst mulige effekt på den økonomiske vækst i EU.

Hovedkonklusioner

• I juli 2020 enedes stats- og regeringscheferne i EU om en økonomisk pakke på 1,8 trillioner euro bestående af 1) en Genopretningsfond på 750 mia. euro, hvoraf 390 mia. euro er direkte tilskud til medlemslandene, og 2) den nye flerårige, finansielle ramme (FFR) for 2021-27 på 1.074 mia. euro.
• Den endelige vedtagelse af pakken er indtil videre blokeret af Polen og Ungarn, fordi de er utilfredse med, at tildelingen af EU-midler er blevet kædet sammen med overholdelse af EU’s retsstatsprincipper. Det risikerer at forsinke igangsættelsen af projekter fra Genopretningsfonden til ind i 2022.
• Genopretningsfondens hovedprogram, Genopretningsfaciliteten (RRF), vil i høj grad tilgodese økonomierne i de sydlige og de østeuropæiske lande, med tilskud på mellem 4 og 12 pct. af deres BNP for 2019. 
• Selvom forbruget af fondens midler vil foregå over flere år, vil midlerne kunne bidrage til et betragteligt løft af disse landes økonomiske vækst, viser beregninger fra både EU-kommissionen og det uafhængige tyske økonomiske analyseinstitut, IMK. For EU som helhed kan det bidrage med en årlig vækst på mellem 0,3 pct. og 1,5 pct. afhængigt af, hvor hurtigt og effektivt midlerne anvendes.
• Bevilling og udbetaling af midler fra Genopretningsfonden forudsætter godkendelse fra EU–Kommissionen og de andre medlemslande af ansøgerlandets genopretningsplaner. Disse planer skal tilgodese, at 57 pct. af investeringerne finansieret af fonden bruges på en grøn og digital omstilling. Resten skal bruges til investeringer i bedre sociale og sundhedsmæssige ydelser samt bidrage til makroøkonomisk stabilitet.
• Det er helt afgørende for den økonomiske vækst, at Genopretningsfonden kommer hurtigt i gang i 2021, og at styringssystemet for udbetalingen af midler fungerer smidigt og effektivt. Danske virksomheder vil kunne yde et godt bidrag til især den grønne omstilling.
• Der er dog store udfordringer først og fremmest med overhovedet at finde politisk enighed om den samlede økonomiske pakke, som Genopretnings-fonden er en væsentlig del af.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.