Notat

EU’S GENOPRETNINGS-FOND OG DE NATIONALE GENOPRETNINGSPLANER

Resume RESUME: Formålet med EU’s Genopretningsfond på astronomiske 750 mia. euro er at afbøde de negative socioøkonomiske konsekvenser af Coronakrisen. Fonden består af lån på 360 mia. euro og tilskud på 390 mia. euro, som særligt vil komme de syd- og østeuropæiske lande til gode. Midlerne fra fonden lægger op til massive investeringer i offentlige og private projekter, som vil skabe grobund for et øget eksportfremstød for danske virksomheder.

Fondens udrulning og effektivitet er dog ikke uden udfordringer. EU-Kommissionen har fremlagt omfattende krav om reformer og om investeringer på 57 pct. i hhv. grøn og digital omstilling. Inden udgangen af april, skal EU’s medlemslande have indsendt nationale genopretningsplaner, som skal revideres af Kommissionen og godkendes af medlemslandene. Vurderinger af nogle af de foreløbige planer tyder på, at landene bestræber sig på at opfylde kravet om, at 57 pct. af planernes midler er placeret på grøn og digital omstilling. Informationer om de foreløbige planer tyder dog også på, at nogle EU-lande vil bruge genopretningsmidlerne til at lukke finansieringshuller i eksisterende projekter. 

Hvis dansk erhvervsliv skal øge sin eksport til andre EU-lande, som følge af Genopretningsfonden, skal danske virksomheder i højere grad søge nye EU-markeder og danskdiplomati skal søge nye EU-partnere, ligesom Danmark skal arbejde sammen med andre lande mod konkurrenceforvridning til fordel for lokale producenter ved udmøntning af planerne. Endelig skal danske virksomheder indgå partnerskaber med andre landes virksomheder for at byde ind på projekterne.

Hovedkonklusioner
  • EU’s genopretningsfond på 750 mia. euro er ikke alene en stor mulighed for Europa, men også for dansk eksport og vil ifølge statsminister Mette Frederiksen skabe nye danske arbejdspladser. Derfor vil regeringen i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter forfølge mulighederne.
  • Fonden åbner for en fælles gældsætning og omfordeling til fattigere lande i EU, men fonden er en midlertidig mekanisme til håndtering af en helt særlig krise ifølge den franske europaminister, Clement Beaune.
  • Fonden vil i perioden frem til 2026 kunne få en ekspansiv finanspolitisk virkning på EU’s økonomier oven i den i forvejen massive nationale støtte og ECB’s pandemiprogram. Alligevel vil EU først ramme BNP-niveauet fra 2019 i løbet af 2022.
  • Fonden vil primært tilgodese de sydlige og østlige lande, men en stærkere vækst og især en vækst rettet mod en grøn og digital omstilling af økonomierne vil også tilgodese de rigere nordlige lande, inklusive Danmark.
  • Medlemslandene skal senest udgangen af april have indsendt genopretningsplaner til Kommissionen. 7 lande mangler at indsende foreløbige planer. Planerne skal accepteres af Kommissionen og vedtages af medlemslandene. 
  • Omfattende krav om reformer og om investeringer på mindst 57 pct. i hhv. grøn og digital omstilling skal sikre størst mulig effekt af de massive investeringer. De omfattende krav kan imidlertid også forsinke udrulningen af projekter og reformer. 
  • Foreløbige vurderinger af planerne fra uafhængige forskere tyder på, at mange planer respekterer kravet om at tilgodese den grønne og digitale omstilling. Der er dog også planer, som tyder på stort genbrug og lille ekstra effekt af investeringerne. 
  • Alene tilskuddene fra fonden tilfører knap 420 mia. kr. per år. Danmarks årlige totale eksport til EU udgjorde i 2019 ca. 585 mia. kr. DI regner forsigtigt med, at dansk eksport kan forøges med 11 mia. kr. årligt i perioden 2021-26
  • En hurtig og effektiv udrulning af fondens store midler møder store udfordringer, og kræver en hurtig ratificering af alle EU-lande af forordningen for egne indtægter, en stor vægt på administrative reformer, en rimelig balance mellem krav om kontrol og reformer i planerne samt en hurtig udrulning.
  • Fra dansk side kræves særligt en erhvervsmæssig og diplomatisk indsats over for nye EU-markeder i Italien, Spanien, Polen og Frankrig, der er blandt de største fondsmodtagere og har en relativ lille andel af Danmarks eksport til EU. 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.