Brief

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

EU halter efter USA når det handler om at at skabe nye job

Resume Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der blev tabt under finanskrisen, halter Europa stadigvæk bagefter, når det handler om at genvinde de tabte arbejdspladser. Aktuelt mangler der 6,6 millioner job i Europa siden beskæftigelsen toppede i 2008.
 
Fortsætter de europæiske ledere den nuværende beskæftigelsespolitik, skal vi kigge langt ud i fremtiden, før vi har indhentet det tabte. Ifølge nye beregninger fra Tænketanken EUROPA vil der i så fald gå 10 år, inden vi er tilbage på niveauet fra 2008. En højkonjunktur som i nullerne vil imidlertid betyde, at de tabte job kan indhentes på blot to år.
 
Et realistisk scenarie ligger nok et sted mellem de to poler. Men det er afgørende, at de europæiske politikere tager skeen i den anden hånd og fører en mere målrettet økonomisk politik. Der bør ske ved investeringer og reformer af det indre marked.

Hovedkonklusioner
  • Der mangler 6,6 millioner job, før Europa har et beskæftigelsesniveau, som svarer til niveauet før finanskrisen.
  • Hvis den nuværende beskæftigelsespolitik fortsætter, vil det tage mere end 10 år at indhente de tabte arbejdspladser.
  • Det er afgørende, at de politiske ledere tager skeen i den anden hånd og gennemfører investeringer, f.eks. på det grønne område.
  • Der er desuden mange job gemt i at reformere det indre marked, til trods for at gevinsten ved handelsliberaliseringer ofte første inkasseres på den lange bane.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.