Analyse

Europa 4.0: Digitaliseringen vil afgøre Europas fremtid

Kommissionens næstformand med ansvar for det digitale indre marked, Andrus Ansip

Resume I denne tid taler alle i Europa om, hvordan vi kan begrænse folks bevægelighed over grænserne med fysisk grænsekontrol. Som reaktion på sidste års store indvandring af flygtninge og økonomiske migranter til Europa har en række EU medlemslande genindført den nationale grænsekontrol i et forsøg på at forskanse sig mod de mobile menneskestrømme udefra.

Det er et tilbageskridt for ambitionerne om at udbygge et ægte indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og mennesker. Det er endnu usikkert, hvad der bliver konsekvenserne for Schengen-grænsesamarbejdet, der skal reformeres.

Men dagsordenen for det indre marked handler ikke bare om fysiske samhandel. Den handler også om en femte søjle: Den digitale.

På et tidspunkt, hvor den fysiske grænsekontrol midlertidigt er genopstået af graven, arbejder Europa-Kommissionen og medlemslandene for at nå til enighed om etableringen af et digitalt indre marked (DSM). I dag er der i Europa stadig 28 opdelte nationale digitale markeder med en række handlingshindringer og nationale regler, som lægger hindringer i vejen for den nye generationer af digitale virksomheder, og borgernes muligheder for at handle frit på det indre e-marked.

Derfor er DSM-projektet for et digitalt indre marked så vigtigt. Det vil få stor betydning for, hvad det er for et Europa, vi lever i 2030. Bliver det et mere åbent og integreret Europa, eller bliver det et Europa, hvor nationalstaterne forskanser sig bag både fysiske og digitale mure til skade for vækst og velstandsudviklingen. Alle europæiske lande og borgere oplever i disse år en digital revolution, der fundamentalt vil kunne ændre den måde, vi tænker, arbejder, organiserer os og handler på. Men spørgsmålet er, om vi forstår at gribe de muligheder, som den åbner op for?

Det er på høje tid, at vi i Europa bruger flere kræfter på at forstå fremtiden end blot at føre en negativ og reaktiv debat om, hvem der kan lukke de fysiske grænser rundt om nationalstaten.

Industri 4.0  og de næste skridt

Digitaliseringen er et af hovedtemaerne på dette års Davos-møde i World Economic Forum, og det er ikke tilfældigt. Ikke mindst den fjerde industrielle revolution (Boston Consulting Group, Industry 4.0, The Future of Productivity and Growth in Manufacturing Industries, 2015) for alvor blevet sat på dagsordenen (World Economic Forum, The Future of Jobs, Employment, Skills and Workforce Strategy for the Fourth Industrial Revolution, 2016). Men Industri 4.0 debatten har indtil nu i høj grad handlet om, hvordan man via automatiseringer, digitalisering og moderne robotteknologi kan sikre en ny industriel revolution. Helt nye forretningsmodeller og digitale værdikæder vil blive dagens orden.

Den fjerde industrielle revolution vil give fremstillingserhvervene en renæssance til gavn for økonomien og jobskabelsen. Nye produktivitetsgevinster kan øge velstanden og konkurrenceevnen. Med øget satsning på robotter vil Europa igen kunne konkurrere med selv Kina, den kan muliggøre en relokalisering af økonomien og imødegå den outsourcing af produktion, der har kendetegnet de første bølger af globaliseringen.

I Danmark har debatten om den fjerde industrielle revolution indtil nu været meget begrænset (Produktionspanelet, Gode job, april 2015), men i andre europæiske lande – med Tyskland som frontløber – har den fået en helt central betydning (Acatech and Forschungsunion, Final report of the Industrie 4.0 Working Group, 2013). Den er blevet en hovedmotor for en fornyelse af den erhvervspolitiske debat.

Der er dog brug for at se de større og bredere perspektiver i den digitale transformation, som alle europæiske samfund vil gennemløbe i de kommende år.

Disruption i Europa

Frem mod 2025-2030 er det ikke bare industrien, der vil blive revolutioneret via teknologisk disruption og nye forretningsmodeller. Alle europæiske samfund vil blive sat på den anden ende, og det kan føre til store økonomiske, sociale, kulturelle og politiske forandringer.

Forstår vi at udnytte mulighederne, kan det blive en kilde til ny velstand i EU-landene og gøre Europa til en global frontløber, der kan matche USA i den digitale kappestrid. Over en ti års periode fra 2001 til 2011 stod it og kommunikationsteknologien bag op imod 30 pct. af den økonomiske vækst i EU og op imod 55 pct. af væksten i USA. I de kommende år kan disse teknologier blive endnu mere udslagsgivende, og noget tyder på, at amerikanernes forspring i den digitale omstilling allerede har ført til højere produktivitetsgevinster end i Europa.

Det er derfor, at etableringen af et digitalt indre marked i EU er så vigtigt.  Europa-Kommissionen vurderer, at et digitalt indre marked kan øge EU-landenes bruttonationalprodukt med 4-6 pct. frem mod 2020, men der er store usikkerheder forbundet med de økonomiske prognoser.

Men der er også betydelig risiko for, at vi i de næste 15-20 år kan opleve tilbageslag, hvor en ny national protektionisme vokser frem i EU´s medlemslande. Der er allerede nu stærke tegn på, at der findes en betydelig frygt for fremtiden, hvor der igen kræves national grænsekontrol og nye nationale sikkerhedsprotokoller. En række lande har allerede indført beskyttende foranstaltninger imod amerikanske frontløbere indenfor den nye deleøkonomi, som bl.a. Über og Airbnb, og der er en række uløste udfordringer omkring skattebetalinger.

Hvad er det for en fremtid, der tegner sig?

Den teknologiske udvikling er dog ikke til at stoppe. Billioner af sensorer vil skabe et kommunikerende netværk, der vil få datastrømmen til at accelerere eksponentielt. 90 pct. af verdens data er blevet lagret indenfor de sidste to år, og udviklingen vil vokse eksplosivt i de kommende år.

I 2020 vil der være mellem 20 og 100 milliarder forbundne enheder på tingenes internet (UK Government Chief Scientific Adviser: The Internet of Things:  Making the most of the Second Digital Revolution, rapport 2014). Alverdens computere, mobiltelefoner, biler, huse, elmålere, køleskabe, tv-skærme, pakker, logistiksystemer, virksomheder og de fleste produkter vil blive udstyret med sensorer, der gør det muligt at måle, registrere og analysere i omfang, vi aldrig har set før. Big Data vil blive en driver for innovation og kan bane vej for smartere, hurtigere og bedre beslutninger i virksomheder og offentlige institutioner. Big Data vil også blive en integral del af vores måde at adressere og løse presserende globale problemer (Viktor Mayer-Schönberger og Kenneth Cukier, Big Data. A Revolution that will transform the way we live, work, and think, 2013).

Fleksible robotter, selvkørende biler, droner og mere automatiserede transportsystemer vil vokse frem, og det kan ændre den måde, vi arbejder og bevæger os på (DHL, Big data in logistics, 2013).

Nye generationer af 3D-printere til stadig lavere priser få gør-det-selv bevægelsen til at brede sig, men det kan også føre til et kollaps i priserne og muliggøre relokalisering af produktion i de europæiske byer (Jeremy Rifkin, The Zero Marginal Cost Society, 2014).

De nye digitale teknologier kan øge vores frihed, mangedoble produktiviteten og være med til at afhjælpe de demografiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor i de kommende årtier. Men virksomheder og organisationer, der ikke i tide udnytter mulighederne, vil bukke under for den massive, kreative destruktion, som de repræsenterer.

Behov for nye kompetencer

Den digitale transformation vil øge efterspørgslen efter ansatte med avancerede datakompetencer og digitale iværksættere, men den vil også fjerne mange af de eksisterende job. En analyse i Storbritannien vurderer således at op imod 35 pct. af de nuværende britiske job vil forsvinde i de næste ti til tyve år på grund af automatisering. De mest udsatte positioner er indenfor transport, logistik, fremstillingsindustri, byggeriet og kontorjobs (Frey and Osborne, Deloitte, 2014).

Jobtabet vil blive mindre i byerne end i udkantsområderne. Byerne rundt omkring i Europa kan blive frontløbere i den digitale transformation, og smart city koncepter og projekter vil vokse frem fra neden. Hvis Europas borgmestre er fremsynede, kan de gøre deres byer til innovative digitale kraftcentre, men det kræver også investeringer i hurtige fiberoptiske netværker, der kan binde de datatunge smart cities sammen, og der skal også skabes den fornødne båndbredde for trafikken på den femte generation af lynhurtige mobilnet.

Digital infrastruktur i verdensklasse vil blive udslagsgivende for, hvilke byer og regioner kan tiltrække direkte udenlandske investeringer. Digitaliseringen kan bane vej for byernes renæsssance i Europa. Og den muliggør også en ny lokalisering af industriproduktion hjulpet frem af fleksible robotter og automatiserede fabriksanlæg, som er bundet sammen på tingenes internet.

De enorme datamængder, der genereres i fabrikker, i transportnettet, i energisystemets nye smart grids, i supermarkeder, i varestrømme, i borgernes hjem og i den nye generation af digitale serviceydelser kan blive kilder til ny velstand, hvis vi tør gribe mulighederne. Men de er også sårbare systemer, der kan blive udsat for hackerangreb og identitetstyverier i stor skala. Spørgsmålet om digital sikkerhed blive et af samfundets største udfordringer i de kommende 15-20 år.

Risiko for digital recession i Europa

Der er dog voksende risiko for, at EU-landene reagerer for langsomt og uambitiøst, og derfor bliver sat af i det globale kapløb med USA, Kina og andre digitale stormagter. EU´s indre marked slås stadig med 28 opdelte, nationale markeder på det digitale område. Gamle nationale teleoperatører kæmper for deres særinteresser, forbrugerne føler sig stadig relativt usikre ved grænseoverskridende e-handel og de nationale regeringer vil hellere begrænse den nye deleøkonomi end at omfavne den. EU-landene kan ende i det, forskere på Fletcher School på Tufts University i USA har kaldt for en digital recession (Bhaskar Cakravorti, Christopher Tunnard, Ravi Shankar Chaturvedi, Digital Planet: Readying for the Rise of the e-Consumer, 2014).

Selv de bedste europæiske frontløbere som bl.a. Sverige, Finland og Danmark er langsomt ved at falde tilbage i det globale kapløb, mens andre som Singapore, Korea, Malaysia, Kina, Israel og USA har sat turboen på. EU-landene har således fuldstændig mistet sit lederskab indenfor mobilkommunikation til amerikanske platforme som Apples iPhones og Googles Android-miljø, og til Koreas Samsung og Kinas nye udfordrer, Huawei.

I Europa er der stadig et stort innovativt app-miljø med over 400.000 app-udviklere, og det sikrer mere end dobbelt så mange job, hvis man også medregner de indirekte jobgevinster. De kreative og innovative app-virksomheder skal have gode udviklingsvilkår, hvis ikke Europa også på dette felt skal blive løbet over ende af andre lande og regioner i verden.

Kommissionens projekt for et digitalt indre marked kan være med til at sikre, at de europæiske lande ikke sættes af i den globale konkurrence. Der er allerede lanceret mange forskellige direktivforslag og flere nye initiativer lanceres i de næste par år. Den helt centrale udfordring er at få skabt et ægte indre marked, hvor der ikke længere er 28 forskellige nationale regelsæt. Hastigheden er afgørende. Hvis EU´s lovgivningsinitiativer forsinkes, er der alvorlig risiko for, at medlemslandene begynder at lave deres egne love. Det fragmenterede og nationalt opdelte marked lægger hindringer i vejen for konkurrencen og gør det svært at sikre hurtig skalering af nye innovative løsninger og virksomheder i Europa.

Det er derfor vigtigt at formulere en ny og ambitiøs vision for et digitalt Europa, så vi undgår en langsigtet digital recession i EU-landene med ny national protektionisme. Tænketanken EUROPA vil i løbet af 2016 sætte fuldt fokus på, hvordan vi i Europa kan gribe mulighederne i den digitale transformation.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.