Kommentar

EU skal ramme russisk gaseksport nu. Kina venter nemlig allerede i kulissen

Xi Jinping, European Commission

Denne kommentar blev bragt i Altinget d. 21. marts 2022.  

En energipolitisk uafhængighedserklæring. Det var dybest set det, EU’s stats- og regeringschefer blev enige på topmødet i Versailles d. 10.-11. marts. Allerede til maj skal EU-Kommissionen fremlægge en plan for, hvordan EU kan udfase al import af russisk kul, olie og gas i 2027. 

I sidste uge præsenterede Kommissionen den første plan for, hvordan EU bør udfase russisk gas. Det bliver hverken nemt eller gratis, men med Ruslands invasion af Ukraine er alle enige om, at det er bidende nødvendigt. Det er dog ikke kun EU, der er på banen med sanktioner, også USA lukker for al energiimport fra Rusland med øjeblikkelig virkning.

EU´s nuværende import af gas fra Rusland er i størrelsesordenen af 150-190 mia. kubikmeter årligt. En reduktion på to tredjedele - som foreslået af Kommissionen - vil resultere i, at Rusland mister årlig gaseksport til EU på 100-120 mia. kubikmeter.

En så massiv reduktion i Ruslands gaseksport vil få store negative konsekvenser for den i forvejen skrantende russiske økonomi - hvilket også er formålet. Ruslands årlige indtægter for olie og gas ligger i omegnen af 10 procent af BNP, og Rusland vil derfor få et akut behov for at finde andre aftagere, hvis de skal undgå et totalt økonomisk kollaps.

Her vil Kina være det oplagte alternativ set med russiske øjne. Kina er allerede nu en betydelig importør af russisk gas, og der er planer om endnu mere. Kort inden de olympiske lege i Kina underskrev Putin og Xi Jinping endnu en samarbejdsaftale - en aftale der også omfatter øget samarbejde på energiområdet.

Siden 2019 har Kina importeret russisk gas via gasledningen, Power of Siberia 1. Leverancerne herfra, kombineret med Ruslands eksport til Kina af flydende gas (LNG), resulterede i en samlet russisk gaseksport til Kina i 2021 på 16,5 mia. kubikmeter, og kapaciteten i denne gasledning kan øges til op mod 38 mia. kubikmeter inden for få år. 

Kina har dog behov for mere, hvis de skal reducere deres CO2-udledning. Her er naturgas et oplagt alternativ for kineserne, da det kan bruges til at udfase kul. Derfor har Kina aftalt med Rusland, at der skal bygges en ny gasrørledning fra Ruslands sibiriske gasfelter til Kina, Power of Siberia 2. Med en forventet kapacitet på 50 mia. kubikmeter gas årligt svarer det stort set til det, der kunne leveres via rørledningen Nord Stream 2 til Tyskland. Den nye russisk-kinesiske rørledning forventes færdig allerede om 2-3 år. Rusland skal dog ikke kun af med deres gas, også landets olie vil skulle finde nye markeder. Igen vil Kina være oplagt, og eksporten hertil kan øges f.eks. via jernbaner.

Den nøgterne sandhed er, at det derfor haster med at ramme den russiske energieksport. Det er kun på den korte bane, at Vesten kan ramme Ruslands økonomi hårdt ved massivt at lukke ned for gas- og olieimport, da Rusland gradvist vil få stadigt stigende eksportindtægter af energiprodukter til Kina og eventuelt andre markeder.

Kina har været meget forsigtig med at vælge side i Ruslandskrigen, og Xi Jinping ønsker formentlig ikke at Kina ses som et land, der direkte underminerer de vestlige sanktioner. Det må dog forventes, at Kina som minimum vil gennemføre de forøgelser i energiimporten, der allerede er planlagt, og det vil udgøre et voksende bidrag til russisk økonomi. Skal EU med energisanktioner derfor virkelig ramme Ruslands økonomi, så er det det nu, der skal handles, for Kina venter allerede i kulissen. 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.