Debat

EU-medlemskab er en rigtig god forretning

Resume Intet i denne verden er gratis, heller ikke det danske EU-medlemskab. Men når prisen ikke er højere end tre kroner om dagen per dansker, så er pengene rigtig godt givet ud.

Dette indlæg blev bragt 2. februar som en del af Altinget.dk's debatserie om EU's budget.

I den aktuelle debat om EU’s budget afviser nettobidragsydere som Danmark, Holland, Sverige og Østrig at betale mere til EU efter Brexit.

Det er dog vigtigt at slå fast, at Danmarks relativt beskedne nettobidrag er en vældig god investering, når man ser på de mange økonomiske fordele, som medlemskabet af EU fører med sig.

Fordele, som ikke regnes med, når man taler om det danske budgetbidrag.

Medlemskab er lig med vækst og velfærd

Det indre marked tilgodeser Danmark med 100 milliarder kroner om året ifølge en analyse udarbejdet for Erhvervsministeriet.

Adgangen til arbejdskraft fra andre EU-lande er en forudsætning for vores vækst og velfærd. Uden denne ville vi ganske enkelt være mindre velstående, end vi er.

Omfordelingen fra de mest velstående lande til de mindre velstående lande via EU’s budget mindsker uligheden i EU, og gør det nemmere at afsætte danske varer i mindre bemidlede EU-lande, ligesom risikoen for social dumping reduceres.

Danmark og andre rige EU-lande er næsten tre gange rigere end bulgarerne og næsten dobbelt så rige som polakkerne. Derfor har relativt begrænsede bidrag fra de rige lande stor effekt i de fattigere lande.

Ingen indsats er gratis

For nylig kunne man læse i Berlingske (som havde historien fra Politico.EU), at det danske EU-medlemskab i gennemsnit koster hver dansker, hvad der svarer til en fjerdedel af prisen på en cafe latte – om dagen.

Et notat fra Tænketanken EUROPA viser, at hvis man tager højde for de midler, som føres direkte tilbage til Danmark i form af blandt andet landbrugsstøtte, forskningsmidler med mere, så er ”prisen” nede på blot tre kroner per dag for hver dansker.

Modviljen mod at øge budgetbidragene står i kontrast til de seneste målinger fra Eurobarometer, som viser, at store flertal af EU’s befolkninger – herunder i Danmark – ønsker mere handling fra EU på spørgsmål om immigration, ydre grænser, terrorbekæmpelse, skattesnyd og arbejdsløshed.

Det bør budgettet afspejle. Intet er gratis.

EU efter Brexit

I dag går knap 70 procent af budgettet til landbrugsstøtte og strukturfondsmidler til fattigere områder i EU.

Brexit skaber et hul på 8-12 milliarder euro om året i budgettet. Dermed er besparelser uomgængelige, og de må primært søges på landbrug og strukturfonde

80 procent af landbrugsstøtten går til en femtedel af landmændene, herunder i de rige lande, og rige lande som blandt andet Danmark modtager stadig strukturfondsmidler. Det vil derfor være naturligt at reducere denne form for støtte til de rigere lande.

Landbrugsstøtte skal naturligvis stadig følge fælles regler. En renationalisering af landbrugspolitikken vil ødelægge det indre marked.

Strukturfondsmidler skal fremover anvendes mere på energieffektivisering, innovation og uddannelse.

Mindre landbrugsstøtte, mere innovation

Strukturfondsmidler og midler til forskning, uddannelse med mere skal også betinges af, at modtagerlandene følger EU’s økonomiske anbefalinger om sunde offentlige finanser og reformer, samt de politiske principper om uafhængige domstole og medier med videre.

Tænketanken EUROPA har vist, at der inden for et budget på 1 procent af EU’s BNI kan laves en omfordeling, således at midler til landbrug og strukturfonde reduceres til 58 procent, mens udgifter til konkurrenceevneforbedring, for eksempel forskning, innovation, energieffektivisering og uddannelse samt sikkerhed og ekstern aktion vil stige til næsten til 33 procent af budgettet.

Ønsker man at gå videre, hvilket der kan være god grund til, kan budgettet hæves til knap 1,10 procent af EU27 BNI. Herved kunne Frontex og Afrika-hjælp få yderligere 13 milliarder euro. Udgifterne vil som i det nuværende 2016-budget andrage godt 136 milliarder euro.

EU med flere muskler

Det vil sende et klart signal til befolkningerne om, at politikkerne lytter til deres ønsker og bekymringer.

For Danmark vil bidraget fortsat være beskedent, når man tager de samlede økonomiske gevinster i betragtning. Til gengæld vil EU have de økonomiske muskler til at adressere nogle af de vigtigste udfordringer.

Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være?

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.