Kommentar

EU må finde en tredje vej mod vækst

Resume Europa er nødt til at komme ud over de fastlåste positioner og finde en tredje vej.

Dette indlæg blev bragt i Politiko (Berlingske Tidende) den 21. november 2014.

Den økonomiske vækst i Europa er uhyre svag, investeringerne er for lave, tilliden til fremtiden skranter, og EU-landene mangler at genskabe de 6,6 millioner arbejdspladser, der gik tabt under finanskrisen. Vi kan ikke spare os ud af krisen. Derfor er det meget opmuntrende, at Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i den kommende uge ventes at løfte sløret for en 300 mia. euro vækstpakke.

Der er behov for flere investeringer i ny infrastruktur, veje, jern­baner, energinetværket på tværs af grænserne og ikke mindst digitale højhastighedsnetværk, der kan løfte produktiviteten. EU-landene bør sætte turbo på den digitale økonomi og bygge de europæiske fiber­motorveje, der er forudsætningen for at konkurrere i den globale økonomi. Ellers sættes Europa bagud i kapløbet med USAs digitale frontløbere, Sydkorea og Japan.

Lanceringen af Junckers vækstpakke på 300 mia. euro er et positivt signal fra Kommissionen, men pakken er ikke tilstrækkelig til at løfte Europa ud af krisen.

Pengene skal fordeles over tre år, og der er reelt ikke tale om meget mere end 0,7 pct. af det europæiske BNP. Så man kan allerhøjest lappe huller med den. Erfaringsmæssigt tager det flere år, fra politikerne beslutter sig for nye infrastrukturprojekter, til det konkrete byggeri står færdigt.

Tænk blot på Femern-bælt forbindelsen med over tolv år fra lov til færdigt anlæg. Beslutnings- og ­eksekveringshastigheden skal simpelthen sættes markant op i Europa, så man hurtigere og mere effektivt kan skabe nye arbejdspladser­.

Nytænkning nødvendig

Vækstpakken kan ikke stå alene. Den bør ledsages af en mere gennemgribende nytænkning i den økonomiske politik. I en periode har folk krydset fingre for, at den aktivistiske linje fra Mario Draghi i Den Europæiske Centralbank og historisk lave renter kunne blive det magiske trick, der fik krisen til at gå væk.

Den har allerhøjest dulmet nerverne i finanssektoren og blandt finansministrene, men den har ikke løftet realøkonomien i noget større omfang. De europæiske bankers samlede udlån i de sidste to år er faldet med 740 mia. euro.

De skrappere kapitalkrav har fået bankerne til at stramme op. Selv dygtige iværksættere og innovative virksomheder har svært ved at skaffe kapital til nye projekter. Nogle håber at gøre lykken med crowdfunding på nettet, men i den store sammenhæng er der tale om håndører, der ikke bringer Europa ud af krisen.

Ifølge studier af den Internationale Valuta­fond underinvesteres der i EU-landene for op imod to pct. af bruttonationalproduktet, og i lande som bl.a. Tyskland og Italien kan man se, hvordan det gamle kapital­apparat bliver nedslidt. Motorveje, jernbaner og broer forfalder, fordi selv den basale vedligeholdelse ikke er sket. Det koster ikke bare på produktiviteten. Risikoen er også, at det koster stemmer.

Den høje arbejdsløshed i Europa er i dag borgernes allerstørste bekymring for fremtiden, viser Eurobarometers målinger. En fortsat vækstkrise vil givet være en fordel for euroskeptikerne og protestpartierne, men de europæiske regeringer løber en alvorlig risiko, hvis de lader problemerne være uløste.

Senest på EU-topmødet i december bør man nå til enighed om en offensiv og ambitiøs vækstpakke, der for alvor gør noget ved disse problemer. Jean-Claude Juncker har taget initiativet, men nu må regerings­cheferne også vise lederskab. Det forudsætter en opblødning i de ellers fastlåste positioner.

Angela Merkels Tyskland har hidtil forsvaret den skrappe sparevej og finans­politiske disciplin til den sidste kommune, mens Frankrig og Italien har slået til lyd for en mere ekspansiv finanspolitik.

Vi kan ikke vente fem år

Nogle EU-lande som Tyskland har plads til at øge de offentlige investeringer og den økonomiske aktivitet i samfundet. Det bør udnyttes. Tyskland bør spendere mere, men lande som Frankrig og Italien må omvendt forpligte sig til at lave strukturreformer på arbejdsmarkedet i 2015/16.

Tænketanken EUROPA har beregnet, at det samlede råderum i EU-landene inden for tre pct.-grænsen for budgetunderskuddet, svarer til lige knap 100 mia. euro alene i 2015. Gøres det samtidig mere attraktivt for pensionskasserne at investere i anlæg og drift af europæisk infrastruktur, kan man få langt flere penge ud at arbejde til gavn for vækst og beskæftigelse.

EU-landene bør samtidig enes om at sætte ekstra fart i det indre marked for tjeneste­ydelser, energi, kapital og det digitale område, så man ligesom i de kriseplagede firsere får mere dynamik i den europæiske økonomi. Europa er nødt til at komme ud over de fastlåste positioner og finde en tredje vej.

Det må være muligt at skabe et nyt europæisk kompromis – en Grand Bargain – om en fælles vækstplan, der løfter investeringerne, styrker det indre marked og samtidig sikrer strukturreformer. Vi kan ikke vente fem år til på en løsning.

Læs notat om en ny vækstplan for Europa her

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.