Notat

EU deler Trumps kritik af Kina, men vil spille efter reglerne

Donald Trump og Tusk handel Kina

Resume Den amerikanske præsident har bebudet, at han vil indføre straftold på kinesisk stål og aluminium. Indtil videre går EU fri af de amerikanske sanktioner, men vil Trump indfri en målsætning om 80 pct. selvforsyning på området, er han nødt til at bredde handelsprotektionismen ud til flere lande. Der er endnu ikke tale om handelskrig, men situationen kan eskalere, og Trump har truet med indgreb over for mere end 1.300 kinesiske varer. Kineserne har lovet at reagere med modsvarende tiltag på amerikanske varer. Det vil være et økonomisk tilbageslag for alle parter.
 
Trumps håndtering af Kina er blevet mødt med kritik fra EU’s side. EU bakker dog samtidig op om Trumps kritik af Kina, men til forskel fra den amerikanske præsident ønsker EU at håndtere Kina gennem det regelbaserede WTO-system. EU har også tilbudt amerikanerne sin støtte, hvis USA vælger at gå WTO-vejen.
 
En af årsagerne bag Trumps udfald mod Kina er det store amerikanske handelsunderskud ift. Kina, som ifølge Trump er udtryk for, at amerikanerne er blevet ”snydt”. Trumps politik har dog høj risiko for at forværre de udfordringer, som den ifølge den amerikanske præsident skal imødekomme.

Dels er mange amerikanske virksomheder tæt forbundet med kinesiske via multinationale værdikæder. De vil således blive påvirket negativt af amerikanske toldmure. Dels er det i højere grad teknologi end handel, som har ført til usikkerhed og tab af arbejdspladser inden for bestemte sektorer. Endelig vil de skattelettelser, som Trumps vedtog i 2017, ifølge IMF føre til, at den i forvejen enorme amerikanske gæld forøges.

Hovedkonklusioner
  • EU går i første omgang fri af Trumps bebudede straftold på stål og aluminium, som primært er rettet mod Kina. Udvikler situationen sig, kan det dog medføre, at EU rammes økonomisk – også direkte.
  • I første omgang har USA begrundet restriktionerne på kinesisk stål og aluminium med hensynet til national sikkerhed i henhold til sektion 232 af handelsloven af 1962 om et mål på 80 pct. selvforsyning.
  • Kina blev medlem af WTO i 2001 med forventningen om, at Kina i løbet af det efterfølgende 15 år ville udvikle sig til en egentlig markedsøkonomi.
  • Det er ikke sket, hvilket er en af årsagerne til den amerikanske utilfredshed.
  • Denne utilfredshed deles af EU, der dog ønsker at håndtere uoverensstemmelserne med Kina inden for det etablerede handelssystem, WTO. EU har tilbudt sin støtte, hvis amerikanerne går denne vej.
  • Det multilaterale, liberale og regelbaserede handelssystem har været forudsætningen for den økonomiske fremgang i de sidste 70 år og løftet millioner ud af fattigdom.
  • Det er i højere grad ny teknologi end handel, der har medført tab af arbejdspladser og skabt jobmæssig usikkerhed hos nogle lønmodtagere.
  • Politisk bør der gøres mere for, at gevinsterne fra den økonomiske vækst fordeles bredere, bl.a. gennem massive investeringer i uddannelse og opkvalificering.
  • EU har sat tempoet i vejret på handelsområdet og forhandler bilaterale og ambitiøse aftaler med andre lande og landegrupper som Japan, Singapore, Mexico, Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay, and Uruguay) og senest Australien.
  • Trumps linje har på sin vis banet vejen for, at EU kan tage teten i den internationale handel. Danmark har traditionelt skubbet på i EU for at gennemføre handelsliberaliseringer.
  • En ny måling fra Eurobarometer viser, at den danske befolkning er den næstmest globaliseringspositive blandt EU’s 28 medlemslande.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.