Analyse

EU-borgere giver Danmark et milliard-overskud

Resume I perioden fra 2002 til 2018 udgjorde EU/EØS-borgernes samlede nettobidrag til den danske velfærd mindst 45 mia. kr.

Denne analyse blev bragt i Politiken 19. maj 2019.

Folketingets Europaudvalg har i de seneste måneder stillet en byge af spørgsmål til regeringen om EU-borgeres adgang til velfærdsydelser i Danmark.

Historien gentager sig. Igen i år har Dansk Folkeparti (DF) stillet forslag om indførelse af et dansk velfærdsforbehold i EU. Det skete også før europaparlamentsvalget i 2014. DF ønsker at sætte en stopper for, at Danmark skal betale sociale ydelser til vandrende arbejdstagere.

Andre partier taler om retfærdig bevægelighed. De ønsker krav om nye værnsregler og skrappere håndhævelse.

Debatten kører, samtidig med at EU har forsøgt at reformere forordning 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger.

Flere danske politikere har kaldt den nu strandede reform "en bombe" under den danske arbejdsmarkedsmodel og det danske dagpengesystem.

Også før Europa-Parlamentsvalget i 2014 advarede flere politikere om bomber under den danske model. Er den danske model truet, eller er det udfordringer, vi kan håndtere?

En ny rapport for Tænketanken EUROPA viser, at EU-borgere kun i begrænset omfang trækker på danske velfærdsydelser.

Overordnet set bidrager borgere fra andre EU-og EØS-lande (sidstnævnte dækker Norge, Island og Liechtenstein) positivt til velfærden i Danmark. De indbetaler mere i skatter og afgifter, end de nyder godt af velfærdsydelser. De trækker mindre på velfærdsstaten, end danske statsborgere gør. Det skyldes, at EU/EØSborgere i Danmark har en højere erhvervsfrekvens, har færre børn og er yngre end danske statsborgere.

I perioden fra 2002 til 2018 udgjorde EU/EØS-borgernes samlede nettobidrag til den danske velfærd mindst 45 mia. kr. Alene i 2018 estimeres det, at de indbetalte 6,4 mia. kr. mere i skatter og afgifter, end de fik i velfærdsydelser.

Den danske model er fleksibel og robust.

EU har været lydhør over for at respektere den danske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler og aftaler løn og arbejdsvilkår.

EU/EØS-borgerne lægger kun beslag på en lille del af dagpengeudgifterne i Danmark.

Gennem årene er der tale om en procentvis stigning i deres andel af de samlede udgifter. Det modsvares af, at flere EU/EØS-borgere melder sig ind i danske arbejdsløshedskasser (a-kasser). Figuren viser antallet af borgere, der får danske dagpenge i perioden 2008-2018 fordelt på danskere, andre EU/EØS-borgere samt EU-lande optaget efter 2004 (EU11).

I 2017 var 101.267 EU/EØS-borgere medlem af en dansk a-kasse. Samme år fik 7,2 pct. af dem udbetalt dagpenge.

I EU har lønmodtagere desuden ret til at tage deres dagpenge med til et andet land, når de søger arbejde der. Det handler om at sikre, at lønmodtagere ikke mister velerhvervede rettigheder, når de flytter til et andet EU-land.

Det er primært danskere, der gør brug af at tage danske dagpenge med til et andet EU-land. Et stigende antal øst-og centraleuropæere benytter sig også af retten til at tage dagpenge med, når de søger arbejde i et andet land. De er alle medlem af en dansk a-kasse og har sparet op til deres dagpenge. Andelen af EU/EØS-borgere, der benyttede sig af denne ret i 2018, svarer til 1,9 pct. af alle dagpengemodtagere i Danmark.

Få EU-borgere får velfærdsydelser, umiddelbart efter at de får arbejde i Danmark.

Flere end ni ud af ti EU-borgere, der modtager velfærdsydelser såsom børnecheck, kontanthjælp og dagpenge i Danmark, har boet i landet i over to år. Mellem 60 og 75 pct. af dem har boet her i over fem år.

EU's forordning 883/04 sikrer, at EU-borgere ikke mister retten til social sikring, når de flytter mellem forskellige EU-lande. EU's regler erstatter ikke de nationale ordninger og udgør ikke en fælleseuropæisk sikringsordning. EU er ikke en social union. Det er op til de enkelte medlemslande at bestemme, hvem der er forsikret, hvilke ydelser borgere har adgang til, og hvilke betingelser der skal opfyldes for at komme i betragtning.

Forordningen giver i dag EU-borgere adgang til arbejdsløshedsydelser i Danmark efter tre måneder, forudsat at den pågældende EU-borger lever op til reglerne om en vis karensperiode.

Ifølge de danske regler skal EU-borgere inden for tre måneder have arbejdet mindst 296 timer i Danmark. Desuden skal de have arbejdet et år i Danmark eller i et andet EU/EØS-land, før de kan få adgang til danske dagpenge. EU/EØS-borgere kan medregne tidligere forsikringsog arbejdsperioder fra andre EU/EØS-lande ved optagelse i en dansk a-kasse.

Det er også en betingelse, at EU/EØSborgere søger om optagelse i en dansk akasse inden otte uger fra det tidspunkt, hvor pågældende ophører med at være dækket i et andet EU/EØS-land. Det er nemlig et krav, at man er medlem af en akasse, hvis man ønsker at modtage dagpenge.

I marts i år nåede rådet og Europa-Parlamentet foreløbig til enighed om en ændring af forordningen. Den skulle bl. a. give EU-borgere adgang til arbejdsløshedsydelser efter en måned i det land, hvor borgeren søger arbejdsløshedsunderstøttelse.

Seks lande afviste dog kort tid efter aftalen på et møde i rådet: Danmark, Holland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Parlamentet ønsker generelt at gå længere end rådet, når det gælder styrkelsen af vandrende arbejdstageres rettigheder og arbejdsmiljøet.

Det bliver op til den kommende Europa-Kommission at afgøre, om de vil trække lovforslaget om revideringen af forordning 883/04 tilbage. Den nye sammensætning af Europa-Parlamentet skal også tage stilling til, om de vil behandle sagen på ny, hvis kommissionen undlader at trække sit forslag tilbage.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.