Notat

EU bør fordoble sin investeringsplan

Junckers investeringsplan.

Resume Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) blev lanceret som en del af Juncker-Kommissionens investeringsplan. Fonden råder over 21 milliarder euro, som forventes at kunne mobilisere investeringer på 315 milliarder euro over tre år. EU har stadig udsigt til relativt lav vækst flere år frem. Det årlige investeringsniveau er op mod 443 milliarder euro lavere end før finanskrisen, og bankudlån, som i EU er den overvejende finansieringskilde, stiger kun svagt.

EFSI har på et år godkendt aftaler om 289 projekter, som kan mobilisere investeringer på 116 milliarder euro med en privat andel på over 60 pct. og et beskedent EU-budget-bidrag. EU bør derfor følge Kommissionens forslag om en fordobling og forlængelse af fonden til 2020. Endvidere bør fonden sammen med strukturfondene og Horizon 2020 danne rammen om et mere strømlinet EU-finansieringssystem. Med Brexit er der hårdt brug for en fond, som med et relativt lille kapitalgrundlag hurtigt kan mobilisere private og offentlige midler for herved at sætte skub i investeringerne i EU.

I det fremtidige finansieringssystem vil EU’s strukturfonde tilgodese investeringer i EU's fattigste regioner især i Central- og Østeuropa. EU’s program for støtte til forskning og udvikling (Horizon) vil som i dag fokusere på investeringer i forsknings- og udviklingsprojekter, og EFSI kan så koncentrere sig om udlån til mere risikobetonede investeringer i sektorer som energi, digitale netværk, transport og støtte til små- og mellemstore virksomheder.

Hovedkonklusioner
  • Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer blev etableret i sommeren 2015. Et år efter har fonden underskrevet aftaler om 289 projekter med potentielle investeringer for knap 116 milliarder euro. Kommissionen foreslår at forlænge og fordoble fonden.
  • Hovedparten af fondens projekter handler om investeringer i innovation, energi og digitale netværk samt projekter til finansiering af små og mellemstore virksomheder.
  • Fondens investeringer er i høj grad koncentreret i fire gamle, store EU-lande: Storbritannien, Italien, Spanien og Frankrig. Det har ført til kritik, men behøver ikke at være et problem, da investeringsbehovet også er højt i disse lande, og da de central-og østeuropæiske lande i højere grad nyder godt af tilskud fra EU’s strukturfonde.
  • Der er generelt brug for en indsats for at hæve investeringsniveauet i EU. Investeringerne i EU ligger stadig ca. 2,9 procentpoint af BNP under niveauet før finanskrisen, svarende til en manko på 443 milliarder euro. Sektorvise opgørelser over det optimale investeringsbehov lander på et behov for investeringer på 655 milliarder euro.
  • I lyset af relativt lave investeringer, en svag udvikling i bankudlånene i EU samt det forhold, at fonden på relativt kort tid har været i stand til at få underskrifter på projekter, som kan mobilisere investeringer på 116 milliarder euro, giver det god mening at forlænge og forøge fonden, så den frem til 2020 kan mobilisere investeringer på 500 milliarder euro.
  • I EU's flerårige finansaftale for 2021 og fremefter bør fonden have en central placering ved siden af strukturfondene og Horizon. I lyset af Brexit vil der være behov for besparelser på EU’s budget og dermed for en fond, der som EFSI kan mobilisere store investeringer på grundlag af et relativt lille kapitalgrundlag.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.