Notat

Eksportrestriktioner i EU under første bølge af covid-19

Resume Da Europa i marts 2020 blev epicenter for coronakrisen forbød eller begrænsede mindst 16 af EU's medlemslande eksporten af kritiske varer, dvs. værnemidler, medicinsk udstyr og lægemidler, til både andre medlemslande og tredjelande. Symbolsk var det et voldsomt anslag mod det indre marked og dets ånd. Reelt blev eksportrestriktionerne ikke den katastrofe for det indre marked, man frygtede.

Tre tendenser udspillede sig. For det første skabte Frankrig og Tysklands eksportrestriktioner tilsyneladende gang i en kædereaktion af nye eksportrestriktioner i andre medlemslande. For det andet blev antallet af varer omfattet af restriktioner udvidet fra først at handle om masker og andre værnemidler, til at inkludere respiratorer og medicinsk udstyr og til endelig også at omfatte lægemidler uden relation til coronavirusset. For det tredje affødte eksportrestriktionerne nye behov for kontrol, der igen var med til at begrænse det indre markeds virke – eksempelvis grænsebevogtning.

Europa-Kommissionen reagerede med en række initiativer. Sideløbende med jævnlige appeller om at fjerne nationale eksportrestriktioner begrænsede EU selv eksporten af værnemidler ved at sætte krav om en eksportlicens. Det tog brodden af nye nationale eksportrestriktioner. For det tredje har Kommissionen iværksat en række tiltag, der sikrer opbygning af fælles lagre og kapacitet til at håndtere sundhedspandemier, bl.a. skal Danmark huse et fælles lager. For det fjerde har Kommissionen indledt fælles indkøbsprocedurer, der sikrer værnemidler, medicinsk udstyr og lægemidler til EU-landene. Sidst sørger Kommissionen for at tegne forhåndsaftaler med covid-19-influenzaproducenter, så vaccinekapløbet EU-landene imellem mindskes uden behov for nationale eksportrestriktioner. Derved forventes det, at EU står bedre rustet i tilfælde af en ny pandemi.

Hovedkonklusioner
  • Da Europa i marts 2020 blev epicenter for coronapandemien forbød eller begrænsede mindst 16 medlemslande eksport af kritiske varer, dvs. vær-nemidler, lægemidler og medicinsk udstyr. 
  • Italien, Frankrig og Tyskland var de første til at forbyde eksport af og beslaglægge værnemidler. Det var formentlig med til at skabe en kæde af nye restriktioner i andre medlemslande.
  • Eksportrestriktioner udgør en meget synlig barriere for det indre marked og landenes tiltag blev fulgt af overskrifter om manglende EU-solidaritet. 
  • EU-lovgivningen tillader eksportrestriktioner i nødsituationer, men forby-der uforholdsmæssigt omfattende restriktioner. Kommissionen har ifm. de coronarelaterede eksportrestriktioner udtrykt bekymring for, at tiltagene hindrer vigtige forsyningskæder og opfordret alle medlemslandenes rege-ringer til at fjerne eksportrestriktionerne.
  • Medio marts indførte EU selv krav om eksporttilladelser for værnemidler. De fælles eksportrestriktioner tilskyndede medlemslandene til at fjerne egne restriktioner og tog brodden af indførelsen af nye nationale restrikti-oner.
  • Næsten alle eksportrestriktioner blev indført i marts og april. Efter en periode hvor eksportrestriktionerne blev tillempet og siden fjernet, har Polen og Belgien i efteråret 2020 igen indført nye eksportforbud, denne gang på influenzavacciner.
  • Danmark har meddelt Kommissionen, at man kan påbyde statslig levering af værnemidler, medicinsk udstyr og lægemidler. Påbuddet har dog ikke været i brug. Flere medlemslande har meddelt Kommissionen samme mu-lighed, hvis der opstår knaphed.
  • Eksportrestriktionerne var et symbolsk anslag mod det indre marked og bidrog til stor kritik af solidariteten i EU. Det har dog ikke fået stor økono-misk betydning.
  • EU har lanceret en række tiltag, der sikrer overvågning og koordination af coronaudviklingen i EU samt sikrer fælles lageropbygning, lægemiddelfor-syning og bedre indkøbsprocedurer. Tiltagene forventes at have haft en stabiliserende effekt.
  • De EU-fælles eksportrestriktioner skabte stor frustration hos EU's handels-partnere og kravet blev gradvist lempet for til sidst at bliver fjernet ultimo maj. Restriktionerne kan utilsigtet have forværret forholdet til en række lande, der er afhængige af handlen med EU og risikerer at kaste landene i armene på f.eks. Kina.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.