Brief

Digital skat - går vejen til en global aftale gennem EU?

EU Digital skat

Resume Hvordan tackler stats-og regeringslederne spørgsmålet om digital skat på topmødet 25.-26. marts? Dilemmaet er, at vælger stats- og regeringscheferne at bede Kommissionen udskyde sit forslag, løber de fra deres egne løfter om at starte arbejdet på en digital afgift inden sommeren 2021. Det vil også gøre dem upopulære hos Europa-Parlamentet, omend Parlamentet kun har høringsret i skattepolitiske spørgsmål. Men fastholdes tidsfristen, risikerer EU at lægge afstand til en ellers imødekommende Biden-administration og underminere OECD’s arbejde.

Digital beskatning er igen på Det Europæiske Råds dagsorden d. 25.-26. marts. Her skal EU’s stats- og regeringsledere drøfte OECD’s igangværende arbejde med at finde en global løsning på beskatning af den digitale økonomi inden sommeren 2021. Samtidig er EU’s egne bestræbelser på at indføre en digital afgift som en mulig ny egenindtægt for EU’s budget på tapetet. Kommissionen arbejder i øjeblikket på at fremsætte et forslag inden sommeren 2021 - på samme tid som OECD. 

Begge tiltag handler om, hvordan man skaber lige konkurrencevilkår for international beskatning og begrænser multinationale selskabers (herunder techgiganters) mulighed for aggressiv skatteplanlægning. Samtidig øjner EU muligheden for at bruge en EU digital afgift til at betale af på EU’s fælles gældssætning under coronakrisen. 

Alle EU’s medlemslande bakker principielt op om både en global aftale og et forslag om en EU digital afgift. Men det dækker over, at medlemslandene har forskellige meninger om OECD’s forskellige løsningsforslag og timingen af Europa-Kommissionens forslag. 

Trods OECD’s optimistiske tidsfrist samt EU’s og USA’s ønske om at finde et globalt kompromis, er der ingen snorlige vej til et globalt kompromis. For første taler EU-landene forsat ikke med én stemme i OECD. For det andet risikerer EU at kaste OECD’s arbejde over styr og lægge sig ud med amerikanerne ved at arbejde på en EU digital skat, inden OECD er nået i mål. Og det på et kritisk tidspunkt, hvor der er større goodwill fra amerikansk side til indgå et kompromis. Nedenfor ser vi nærmere på, hvad der er på spil. 

OECD’s arbejde og et splittet EU
EU forsøgte forgæves at nå til enighed om en begrænset digital omsætningsskat i marts 2019. Skatten var tænkt som input til OECD-forhandlingerne og som trædesten, indtil en global aftale træder i kraft. Alle lande, undtagen Danmark, Finland, Sverige og Irland, bakkede op om en fælles EU omsætningsskat. Da skattepolitiske spørgsmål kræver enstemmighed i EU, måtte medlemslandene derfor smide håndklædet i ringen. Det har efterfølgende ført til en knopskydning af nationale tiltag (bl.a. i Frankrig, Ungarn og Østrig), der yderligere fragmenterer det indre marked og har skabt transatlantiske spændinger. Samtidig har det givet et nyt momentum til at finde en fælles global aftale i OECD-regi. 

Modsat EU arbejder OECD på en global aftale om beskatning af multinationale virksomheder generelt, der ikke kun er møntet på digitale virksomheder. OECD’s løsningsforslag er organiseret i to søjler. Søjle 1 er en delvis omfordeling af beskatningsretten fra virksomhedernes hjemland til forbrugslandet (en omsætningsskat). Søjle 2 er en global standard for effektiv minimumsbeskatning (se evt. Tænketankens tidligere notat her). Et globalt kompromis vil formentlig have elementer fra begge søjler. 

Der er ingen konsensus blandt EU-landene om OECD’s løsningsforslag. Flere af de bekymringer de nordiske lande havde over for EU’s forslag om en digital omsætningsskat, gør sig også gældende i forhold til OECD’s søjle 1. Det gælder blandt andet bekymringen om, at søjle 1-løsningen indebærer risiko for potentielt store negative statsfinansielle konsekvenser for små eksportorienterede lande, hvis den bliver udvidet til den ikke-digitale økonomi. Derimod vil en effektiv minimumsskat, under søjle 2, øge skatteprovenuet for Danmark. Søjle 2 møder opbakning fra en række EU-lande – herunder store lande som Tyskland og Frankrig – mens lavskattelande (som Irland) er mere skeptiske. 

Efter EU’s egne forhandlinger om en midlertidig digital skat kuldsejlede i 2019, var meldingen, at EU igen ville forsøge at indføre en EU-digital skat, såfremt OECD’s forhandlinger gik i hårdknude. Nu tyder meget imidlertid på, at både Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd er villige til at arbejde på en EU-løsning, inden OECD er nået i mål.  

EU’s arbejde i potentiel karambolage med OECD og USA
EU’s beslutning om at stifte fælles gæld for at støtte de coronaramte europæiske økonomier har øget efterspørgslen efter nye finansieringskilder til EU-budgettet. Medlemslandenes villighed til at indføre nye typer af egenindtægter, så som en digital afgift, ser ud til at være større end tidligere. Siden sommeren 2020 har de således flere gange vist deres opbakning til at indføre en digital afgift, som en blandt flere måder at øge EU’s egenindtægter på. I juli 2020 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte et forslag om en digital afgift i første halvdel af 202l, som senest skal træde i kraft d. 1. januar 2023. 

Planen om at indføre en ny digital afgift fremgår også af EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-27 (EU’s syvårige budget) og EU institutionernes nye inter-institutionelle aftale - begge vedtaget i december 2020. 

Ideen er, at nye fremtidige egenindtægter på EU-budgettet skal bruges til at betale af på EU’s fælles gæld under genopretningsinstrumentet, Next Generation EU. Medlemslandene skal selv opkræve eventuelle afgifter som grundlag for egenindtægter, hvorefter provenuet helt eller delvist går til EU’s budget.  

Det er endnu usikkert, om et forslag om en EU digital afgift vil blive baseret på en eventuel OECD-aftale eller som en alternativ EU-løsning, såfremt OECD ikke lander en global aftale.

Det uformelle møde mellem EU’s finansministrer i sidste uge (17. marts) sår dog tvivl om tidsplanen for Kommissionens forslag om en digital afgift. En række lande (herunder Tyskland og Irland) er betænkelig ved timingen af Kommissionens forslag om en unilateral digital afgift udenom OECD. 

De er bekymret for at komme på kant med den nye Biden-administration og sætte muligheden for en global aftale over styr ved at starte arbejdet på en digital EU-afgift, inden OECD er nået i mål. Samme bekymring udtrykte OECD’s skattechefforhandler, Pascal Saint-Amans under en høring i Europa-Parlamentets budgetudvalg d. 17. marts. 

EU’s handelskommissær, Valdis Dombrovskis, var under høringen hurtig til at forsikre OECD om, at en EU digital afgift er et supplement til OECD’s arbejde. Det er dog på nuværende tidspunkt usikkert, hvordan et forslag om en EU digital skat kan undgå at komme i karambolage med OECD’s nuværende arbejde og evt. fremtidige globale aftale.

En digital afgift risikerer at rykke ved amerikanernes villighed til at indgå en global aftale. Mange af de forhandlingsknaster der var under Trump er nu væk. For eksempel bakker Biden-administrationen nu op om, at en global aftale skal være bindende for de berørte virksomheder. Men de ønsker ikke, at EU bygger ovenpå med sine egne regler.

Ideen med en global aftale er, at fælles globale spilleregler for selskabsbeskatning sikrer lige konkurrencevilkår mellem multinationale selskaber. Hvis EU derimod laver sine egne regler på området, risikerer de – alt afhængig af udformningen - at underminere de globale regler og skabe ulige konkurrencevilkår. 

Europa-Parlamentet lagde dog i sidste uge pres på EU’s stats- og regeringsledere for at fastholde deres opbakning til den planlagte tidshorisont – og ønsker ikke nødvendigvis at vente på, at OECD når i mål. 

Derfor bliver det interessant at se, hvordan stats-og regeringslederne tackler den prekære situation på topmødet. Dilemmaet er, at hvis de vælger at anmode Kommissionen om at udskyde sit forslag, løber EU’s stats- og regeringsledere fra deres egne løfter om at starte arbejdet på en digital afgift inden sommeren 2021. De vil også gør de sig selv upopulære hos Europa-Parlamentet, omend Parlamentet kun har høringsret i skattepolitiske spørgsmål. Derimod risikerer EU at lægge afstand til Biden-administrationen og underminere OECD’s arbejde, hvis de fastholder deres beslutning.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

RELATERET INDHOLD

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.