Analyse

Devalueringer kan ikke redde græsk økonomi

Ikke til Grækenlands fordel at træde ud af euroen
Hovedkonklusioner
  • Som følge af aftagende priser i Grækenland er den græske konkurrenceevne forbedret siden 2010. Det har dog ikke ført til nogen nævneværdig fremgang i eksporten.
  • Faldende priser svarer reelt til en form for devaluering.
  • Udviklingen de seneste fire-fem år viser, at Grækenland næppe vil have nogen fordel ved at træde ud af euroen, da devalueringer tilsyneladende ikke har nogen nævneværdig effekt på græsk økonomi.

Græsk økonomi vil næppe have gavn af at forlade europen. Det viser en analyse foretaget af Tænketanken EUROPA. Se figur.
 
Historisk har Grækenland løst sine økonomiske kriser ved at gå bankerot eller ved at gennemføre en kraftige devalueringer – enkelte gange endda i kombination. Ved at træde ud af euroen og genindføre den græske drakmer, vil grækerne få mulighed for at devaluere deres valuta. Det vil styrke konkurrenceevnen og gøre græske varer mere attraktive, hvilket ifølge den økonomiske teori vil omsætte sig i større eksport.
 

Konkurrenceevnen stiger, men eksporten falder

Problemet er, at det næppe vil hjælpe Grækenland i den aktuelle situation. Aftagende priser har nemlig været en realitet i Grækenland gennem de sidste fire-fem år, og det svarer i teorien til en devaluering. Men denne udvikling har ikke medført større eksport.
 
”Den græske konkurrenceevne er styrket siden 2010 som følge af aftagende priser. Det svarer reelt til en form for devaluering. Men det har bare ikke sat sig igennem i form af bemærkelsesværdig vækst i eksporten. Med andre ord ser devalueringer ikke ud til at have nogen synderlig effekt på den græske økonomi,” siger cheføkonom i Tænketanken EUROPA, Mikkel Høegh.
 
Det tyder på, at en nominel devaluering, hvor Grækenland træder ud af euroen og indfører deres egen valuta til en lav kurs, ikke vil kunne redde den græske økonomi. Dermed er hele incitamentet til at forlade valutasamarbejdet forsvundet.
 
”En devaluering er et kraftigt økonomisk instrument, og det er muligheden får at tage det i brug, som grækerne får ved at træde ud af euroen. Men instrumentet virker tilsyneladende ikke på græsk økonomi, og så står omkostningerne ved at træde ud alene,” siger Mikkel Høegh.
 
Omkostningerne omfatter bl.a. usikkerhed om den græske økonomi, hvis den skal stå på egne ben, hvilket vil forplante sig i højere renter. Dertil kommer en række praktiske investeringer ved at indføre egen valuta.
 
Figuren viser, hvordan lav inflation og deflation har præget den græske økonomi siden finanskrisens udbrud. Men selv om priser på varer og lønninger er faldet, hvilket burde styrke konkurrenceevnen, er den græske eksport i samme periode faldet markant, dog med en lille fremgang i 2014.
 
”En nominel devaluering virker i udgangspunktet kun på kort sigt, som følge af den tiltagende inflation, men i Grækenland har man haft en real devaluering, den relativt kraftige løntilbagegang  har dog ikke haft effekt. Det er bemærkelsesværdigt,” siger Mikkel Høegh, der vurderer, at det er usandsynligt, at Grækenland ender med at træde ud af euroen.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.