Notat

Der er råderum til europæisk investeringsplan på 100 mia. euro

EU bør hæve investeringerne for at sætte gang i væksten

Resume Europa er ramt af en trehovedet krise. Der er lav vækst, der underinvesteres og den europæiske produktivitet sakker bagud. Det er nu, der skal handles, stats- og regeringslederne må finde nye instrumenter i værktøjskassen, hvis Europa skal på fode igen. Det kan kun gå for langsomt, for der er stigende risiko for en langvarig stagnation og deflation i Europa.

Der bør udvikles en ny offensiv vækstplan frem mod topmødet i december, og i dette notat skitserer Tænketanken EUROPA en række løsningsforslag, der kan bringe den europæiske økonomi ud af hængedyndet. På det seneste EU-topmøde d. 23.-24. oktober diskuterede EU´s stats- og regeringschefer den økonomiske krise og muligheden for at hæve investeringerne. Selv den tyske kansler Angela Merkel er ved at erkende, at der skal gøres noget mere end hidtil.

Det haster med en offensiv vækstplan for hele Europa. Kapitalapparatet nedslides løbende, men aktuelt investeres der så lidt i lande som Tyskland, Spanien og Italien, at disse lande reelt forfalder. Det kan kaste Europa ud i en dyb og langvarig krise, og derfor er der brug for at gå mere offensivt til værks.

Beregninger fra Tænketanken EUROPA viser, at der reelt er et finanspolitisk råderum i EU-landene. Det bør man bruge. Råderummet er på 100 mia. euro i 2015. Kobles dette sammen med bedre incitamenter til private investeringer kan det løfte økonomien. Der bør således være fokus på produktivitetsfremmende investeringer i lande som bl.a. Tyskland. Herudover må man tage fat om ondets rod og sætte fart på genopretningen i lande som Frankrig og Italien. I disse lande er den offentlige gæld aktuelt stor, men EU bør forholde sig pragmatisk til, at disse lande har for høj gæld i forhold til stabilitetspagtens krav. En afgørende betingelse for at se pragmatisk på gældskravet må være, at disse lande forpligter sig til at gennemføre strukturreformer i 2015/2016. Så kan den genvundne vækst på mellemlangt sigt benyttes til at nedbringe gælden.

Studier fra såvel OECD som IMF viser, at koordineret økonomisk politik virker mere stimulerende end selvstændig national politik. Europa bør derfor samle kræfterne i stedet for, at medlemslandene går egne vegne og kun kigger indad. En del af løsningen ligger i en koordineret og mere ekspansiv finanspolitik på europæisk plan, der giver plads til øgede investeringer i ny infrastruktur og kombineres med fortsatte strukturreformer – så får vi simpelthen mere vækst for pengene.

Hovedkonklusioner
  • Europa er i dyb krise og der er alvorlig fare for, at krisen bider sig fast.
  • En koordineret finanspolitik vil have langt større effekt end en national. Europa bør samle kræfterne.
  • Tænketanken EUROPA vurderer, at der lige nu er et finanspolitisk råderum på 100 mia. euro – og det bør bruges fornuftigt på investeringer, der øger produktiviteten og fremmer private investeringer.
  • Der underinvesteres: I en række kernelande såsom Tyskland, Spanien og Italien er nettoinvesteringerne ligefrem negative, hvorfor kapitalapparatet forfalder. Denne nedslidning truer væksten på længere sigt.
  • Der er et massivt behov for investeringer i transportinfrastruktur, digitale fibernet, grøn omstilling og ny teknologi mv. Der underinvesteres aktuelt for 2 pct. af BNP.
  • Bankernes udlån er sunket sammen med 740 mia. euro siden begyndelse af 2012, det skader virksomhedernes investeringer, og aktiviteten i samfundet.
  • Europa må i de næste par år anlægge et mere pragmatisk syn på den offentlige gæld. Som kompensation må man stille krav om, at nationale strukturreformer annonceres og gennemføres i 2015/2016. Den genvundne vækst kan bruges til at nedbringe gælden på mellemlangt sigt.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.