Brief

Den første turist i Europa?

Resume Sidste år var ”overturisme” med overrendte europæiske storbyer et stort tema. Nu er turistindustrien en af de sektorer, der er hårdest ramt af krisen. Flyselskaber, hoteller og restauranter frygter for konkurs, hvis også sommerferien bliver aflyst. Tænketanken EUROPA har set på fem mulige initiativer, der måske kan redde noget af sommerferien – også for den danske turistindustri og rejselystne danskere.

I 1948 indspillede Lulu Ziegler sangen, Den sidste turist i Europa, der i foråret 2020 pludselig fremstår uhyre aktuel. Påske- og pinseferien i udlandet er allerede aflyst på grund af coronakrisen, og borgmestre, der tidligere opfordrede turister til at blive væk, bønfalder nu europæere om at rejse til f.eks. Venedig.

Både i Kommissionen og i medlemslandene diskuteres det intenst, hvornår ”den første turist” igen kan krydse en grænseovergang. Det skyldes ikke alene, at sommerferien for mange europæere er årets højdepunkt, men også at en stor del af Europas økonomi afhænger af turisme.

Beregninger viser, at turistindustrien udgør 10 pct. af Europas økonomi og 12 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 27 mio. job. I lande som Kroatien og Grækenland biddrager turismen med over 20 pct. af BNP (se kort nedenfor). Ifølge en talsmand for Europa-Kommissionen står europæiske restauranter og hoteller i år til at tabe 50 pct. af deres indtægter. For flyselskaberne og krydsfartturismen er tallene helt oppe på 70-90 pct.

Som det fremgår af tabellen, er der et betydeligt sammenfald mellem de lande, der er mest afhængige af turismeindtægter og som i forvejen er hårdest ramt af den økonomiske krise (Italien, Spanien og Grækenland). En aflysning af sommerferien risikerer derfor at presse landene yderligere i knæ.

Selvom Danmark er mindre afhængig af turisme, vil en aflysning også gøre ondt på den danske økonomi. Det gælder ikke mindst, hvis tyskerne må aflyse deres planlagte ferie. Ifølge Visitdanmark toppede tyskere i 2018 listen over overnatninger i Danmark med 15,7 mio. Nummer to på listen var Norge med 2,3 mio.
 

Fra aflysning af sommerferie til plan-B

Efter at Kommissionsformand Ursula von der Leyen den 11. april i en tysk avis nærmest aflyste sommerferien, har hun siden åbnet for, at ”smarte løsninger” måske vil kunne redde nogle af sommerferieaktiviteterne, vel at mærke kun for europæiske turister. Den 29. april har EU nemlig forlænget de fælles rejserestriktioner for ikke-Schengen-borgere til og med den 15. maj, og alle forventer, at det næppe er den sidste forlængelse.  

Inden et videomøde blandt de ansvarlige EU-ministre for turisme den 27. april sendte ni lande (Grækenland, Spanien, Italien, Portugal, Frankrig, Malta, Cypern, Bulgarien og Rumænien) et brev til Kommissionen, hvor de opfordrer EU til i fællesskab at redde turismen. Dagen efter ministerrådsmødet signalerede kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, at Kommissionen, som opfølgning på den fælles exit-strategi, vil offentliggøre ”fælles retningslinjer” for, hvordan turistsektoren kan blive genåbnet.

Udover det forhold, at mange lande fortsat er i lockdown, er den første hurdle, at halvdelen af EU’s medlemslande har lukket grænserne som led i deres inddæmningsstrategi af Covid-19. Langt de fleste lande har angivet primo eller medio maj som en foreløbig slutdato.

Grænsekontrollen kan imidlertid forlænges, hvilket Danmark har annonceret med direkte henvisning til Corona. At en formel ophævelse af grænsekontrollen ikke betyder, at der pludselig kan rejses frit, er Tjekkiet et godt eksempel på. Den tjekkiske udløbsdato blev passeret den 24. april, men vil næppe ”kickstarte” storbyferien i Prag.

Godt nok er indrejseforbuddet for EU-borgere afskaffet, men erstattet af krav om sundhedscheck og 14 dages karantæne. Samtidigt vogtes de tjekkiske grænser tilsyneladende fortsat så omhyggeligt, at en grænsevagt forleden så sig nødsaget til at affyre advarselsskud mod en tysk mand, der forsøgte at passere grænsen uden at stoppe for skilte eller tilråb.

At dømme på udsagn fra flere kommissærer frygter Kommissionen en gentagelse af det kaotiske forløb fra ugen i marts, hvor 15 lande uden at koordinere indførte grænsekontrol. Dertil kommer, at manglende fælles principper kan udløse stor forvirring blandt Europas turister og også udsætte europæiske statsborgere for diskrimination alene på baggrund af deres nationalitet.

Over det hele hænger hensynet til europæernes sundhed. Som Tysklands udenrigsminister Heiko Maas har gjort opmærksom gælder det om at undgå en gentagelse af miseren omkring vinterferien, som for alvor spredte smitten blandt medlemsstaterne. Maas har også allerede meddelt, at Tyskland ikke i løbet af sommeren vil indlede en ny aktion for at hente turister hjem. Siden nytår har Tyskland hentet 240.000 tyske turister hjem.

På sin seneste pressekonference den 30. april sagde kansler Merkel meget klart, at hun ikke har overblik over, om det bliver muligt at rejse udenlands til sommer. 

Uklare regler om hvad man må, fortsatte krav om fysisk distance, samt frygten for at blive smittet eller strande under en rejse, kan i sig selv være med til at tage rejselysten fra mange. Spørgsmålet er ikke desto mindre, hvilke instrumenter EU-landene i fællesskab vil kunne tage i brug for at redde turistindustrien og dele af sommerferien uden at udløse en ny smittebølge.

Fem forslag til at redde sommerferien

Pt. diskuteres fem initiativer, som kan være med til at redde noget af sommerferien og understøtte såvel industri som ferielystne europæere:

1. Vedtagelse af fælles principper, inklusive ophævelse af grænsekontrollen

Som minimum må medlemsstaterne blive enige om nogle overordnede fælles principper, så turister ikke fanges ved grænseovergange eller i lufthavne. Udover gensidig informationspligt vil landes smittetryk uden tvivl være omdrejningspunktet for at undgå vilkårlighed og diskrimination. Eller som transportkommissær Adina Valean har formuleret det: Vi har brug for ”sundhedskriterier for at kunne genoptage rejser”.

Blandt principperne, der skal udarbejdes af Kommissionen, må også være, at turister fortsat skal overholde afstandsregler og ikke pludselig ligge som sild i en tønde på strandene.

En tredje forudsætning for at kunne rejse er naturligvis, at lande lemper grænsekontrollen. Turisme er f.eks. ikke et ”anerkendelsesværdigt formål” for at komme ind i Danmark. Også her vil Kommissionen foreslå nogle fælles principper. I sidste instans er det dog en national beslutning, om grænserne igen skal åbnes for bl.a. turister – en beslutning, som kræver koordination med nabolandene.

Østrig var et af de første lande, der indførte grænsekontrol, men er nu i dialog med flere lande om at lempe den igen. Det udtalte kansler Sebastian Kurz den 29. april: Ud fra vores synspunkt vil det være muligt inden for en overskuelig fremtid at åbne grænsen til Tyskland, men også til andre nabolande, hvor udviklingen i smitte er lige så positiv”. Han forsatte: ”Hvis situationen i Tyskland og Østrig er nogenlunde ens, er det relativt underordnet, om tyskerne bevæger sig inden for Tyskland - eller til Østrig og tilbage igen”.

37 pct. af turisterne i Østrig kommer fra Tyskland. Ifølge Kurz vil han ikke åbne sit land for turister for lande, som endnu ikke har fået bugt med smitten. Forslaget stiller store krav til, at de lande, der åbnes til, ikke selv vælger at åbne for en stribe øvrige lande. Det taler for en samlet velkoordineret plan, men da lande har forskellige økonomiske interesser på spil kan den blive vanskeligt at blive enige om.

2. Covid19-pas

Da lande med et lavt smittetryk også kan have indbyggere, som er smittet med Corona, diskuteres det for det andet at indføre et såkaldt Covid-19-pas. Forslaget stammer fra Kroatien og Grækenland og blev diskuteret på EU ministermøde 27. april. I henhold til forslaget skal turister umiddelbart inden de vil tage af sted, underkaste sig en Covid-19-test. Forslaget er kun i sin vorden og vil kræve en fælles standard for test.
 
En variant kan være at kombinere et Covid19-pas med registrering af smittefri-zoner, der vel at mærke ikke nødvendigvis er overlappende med landegrænserne. I Frankrig har man således under hele forløbet valgt ikke kun at skele til landegrænserne, men også til f.eks. regionsgrænser i forsøget på at begrænse smittespredningen.

3. Turistkorridorer

På ministermødet diskuterede medlemsstaterne også at indføre såkaldte turistkorridorer. Forslaget er inspireret af arbejdet med de grønne korridorer for varetransport, men minder om tiden under den kolde krig, hvor vesttyskere kun kunne køre igennem DDR til Vestberlin på bestemte veje – og under forudsætning af, at de kun benyttede særlige benzintanke og rastepladser.

I 2020-udgaven opereres der på ideplan med to udgaver. Den ene er pr fly, hvor Malta har foreslået, at turister fra lande med et sammenligneligt smittetryk kan flyves direkte til Malta. Kroatien er gået så vidt som til at foreslå, at landet vil hente turister med særfly fra bestemte lande. Forslaget skal også ses i lyset af, at den normale flytrafik nærmest er gået i stå.

Bil-udgaven af turistkorridoren realitetsforhandles p.t. mellem Kroatien, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, der alle kun har haft få Covid-19-tilfælde. Kroatien er et af tjekkernes foretrukne rejsemål. Hele 800.000 tjekkere tog sidste år på bilferien til den kroatiske kyst.

Ifølge forslaget skal tjekker kunne køre i en korridor igennem Slovakiet og Ungarn til Kroatien, se kort nedenfor. Det indgår i forslaget, at tjekker ikke skal i 14 dages karantæne efter endt ferie.

Kroatien er også en populær feriedestination for tyskere. Ifølge den kroatiske premierminister er han også i dialog med Tysklands kansler Merkel om en mulig turistkorridor mellem de to lande.

4. Staycation - hold ferie hjemme

Ifølge kommissær for det indre marked, Thierry Breton, bør ferie i hjemlandet også tænkes ind. ”Der er mange steder at udforske. Og hvorfor? Fordi man må sige det, som det er: Nogle områder i Europa er mere påvirket af Corona end andre. De vil derfor ikke åbne igen i samme tempo som de øvrige”.

”Staycation” vil uden tvivl kunne hjælpe f.eks. den tyske turistindustri. I forvejen er det sådan, at 78 pct af turistindtægter kommer fra tyskere, der holder ferie i deres hjemland. Derimod vil ”hjemmeturister” ikke kunne holde hånden under f.eks. den kroatiske eller italienske turistindustri.

En del af sæsonen for de danske sommerhusudlejere vil formentlig også kunne reddes denne sommer ved hjælp af større hjemlig efterspørgsel. Men her er udfordringen, at mange huse allerede er udlejet til især tyskere. Uden klarhed over, om der må og kan rejses på tværs af landegrænserne, risikerer udlejerne at brænde inde med reservationer, der kunne være overtaget af andre.

5. Støtte via EU’s genopretningsinitiativ

Mange medlemsstater har allerede givet betydelig statsstøtte til ikke mindst luftfartsselskaberne. Ifølge Thierry Breton bør EU’s nye genopretningsfond også komme turistindustrien til gode. På et videomøde med Europa-Parlamentet i slutningen af april påpegede han, at en femtedel af fonden kunne bruges til turistindustrien. Fonden er imidlertid ikke vedtaget endnu og vil bl.a. kræve, at nogle lande skal betale mere til EU’s budget.

Selvom der altså er mange initiativer i støbeskeen, er der et stykke vej igen, før sommerferien er reddet. Det skyldes også, at det er meget svært at vurdere, hvor mange europæere der i sidste instans har lyst til at tage på ferie i en corona-tid.

Nedenfor oversigt over aktuelle grænselukninger udarbejdet af den tyske MEP for De Grønne Anna Cavazzini d. 29. april 2020.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.