Brief

Danskerne: Græsk gæld skal ikke eftergives

Grækerne skal betale, synes danskerne

Resume Når eurogruppen samles d. 24. april, vil grækerne efter alt at dømme endnu en gang forsøge at rejse spørgsmålet om gældseftergivelse. Står det til den danske befolkning, er det imidlertid ikke den rigtige vej at gå.  Danskerne siger klart nej til gældseftergivelse, viser en ny meningsmåling blandt 1.000 repræsentativt udvalgte personer, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Tænketanken EUROPA i april.

Undersøgelsen viser, at 69 pct. af de adspurgte ”slet ikke” eller i ”mindre grad” mener, at den græske gæld skal eftergives. Heraf svarer hele 43 pct. ”slet ikke”.  Resultatet er robust på tværs af politiske ståsteder. Både borgerligere og venstrefløjsvælgere tilkendegiver, at gælden ikke skal eftergives.
Står det til danskerne, må Grækenland derfor finde andre løsninger. Landet er i akut pengenød og har formentlig brug for mindst 20 mia. euro i år for at tilbagebetale gæld og renter.

Et alternativ til at gennemføre benhårde reformer er en mere kortsigtet løsning, der omfatter frasalg af aktiver. Tal fra Eurostat viser, at Grækenland har noget at sælge. Selv hvis man lægger en forsigtig tolkning ned over tallene, er Grækenland faktisk målt på den konsoliderede finansielle formue i pct. af BNP relativt velhavende sammenlignet med de øvrige EU-lande. Det burde således være muligt for Grækenland at efterkomme terminerne.

Hovedkonklusioner
  • Står det til den danske befolkning skal grækerne ikke have eftergivet deres gæld. Blot 1. pct. mener, at man i ”meget høj grad” bør efterkomme det græske ønske, viser en ny måling, som YouGov har gennemført for Tænketanken EUROPA.
  • 69 pct. af de adspurgte mener ”slet ikke” eller i ”mindre grad”, at den græske gæld skal eftergives. Hele 43 pct. svarer ”slet ikke”.
  • Vælgere på hhv. venstre- og højrefløjen er overraskende enige om at græsk gældssanering ikke er den rigtige vej at gå.
  • Pengemanglen i Grækenland er akut. Grækerne har alene i 2015 brug for at låne i omegnen af 20 mia. euro.
  • Grækenland er det syvende rigeste EU-land målt på finansielle aktiver.
  • Frasalg af aktiver kan derfor på den korte bane være et alternativ til at gennemføre de upopulære reformer.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.