Kommentar

Danmark får nok ikke Slesvig-Holsten tilbage, men mindre kan også gøre det…

Denne kommentar blev bragt i Jyllands-Posten d. 19. november 2021

Selvfølgelig var der bare tale om usikkerhed over, hvordan man bør hilse på hinanden i den nye corona-tid: håndtryk, corona-knytnæve eller en slags asiatisk hilsen? Ikke desto mindre gik billedet af Dronning Margrethe og kansler Angela Merkel i sidste uge viralt på de sociale medier. For det så unægteligt ud som om de to havde kastet sig ud i et slag ”sten, papir og saks” under statsbesøget i Berlin, vel at mærke med Majestæten som vinderen. Billedets gennemslagskraft blev ikke mindre af, at én på det sociale medie Twitter havde hæftet følgende overskrift på motivet: Her taber Merkel Slesvig-Holsten til den danske dronning!

Den nye grænsedragning var naturligvis kun en spøg. Så meget kom der trods alt ikke ud af sidste uges store statsbesøg. Men virakken på twitter og ikke mindst den store medieomtale i tyske medier understreger, at ingen kom tomhændede hjem. Flere større aftaler inden for energi og sundhed blev underskrevet, og hele formålet med besøget var at få ”boostet” den danske eksport til Tyskland, der er faldet med 13 mia kroner under corona-krisen. Som en konsekvens heraf er det vigtige tyske nærmarked for første gang blevet overhalet af USA.

Men skal eksporten for alvor styrkes, gælder det om at smede, mens jernet er varmt. Om få uger får Tyskland en ny regering, der blandt andet pga. landets ambition om at vinke farvel til både kul og atomkraft i den grad får behov for at sætte turbo på den grønne omstilling. Meget tyder også på, at Tyskland får et spritnyt klimaministerium, der skal koordinere den samlede tyske grønne omstilling – evt. ledet af den dansk-talende Robert Habeck fra De Grønne, der uden tvivl vil søge inspiration nord for grænsen.

I sommer pålagde et flertal i Folketinget regeringen at udarbejde en ny Tysklandsstrategi. I lyset af det succesrige statsbesøg og den nye tyske regering kan det kun gå for langsomt med at få den vedtaget. Med afsæt i besøget er der i hvert fald to ting, der forekommer oplagte. For det første bør regeringen forsøge at udnytte det momentum, der er i Danmark omkring de offentlige-private klimapartnerskaber. Hvorfor ikke foreslå den tyske regering, at der oprettes et dansk-tysk klimapartnerskab med virksomheder, universiteter og offentlige myndigheder? Et sådan dansk-tysk partnerskab vil ikke alene kunne sikre en øget koordinering mellem de to landes klimaplaner, men vil også kunne bruges til at lægge fælles pres på EU for at få vedtaget de nødvendige rammebetingelser. 

For det andet gav besøget rig anskuelighedsundervisning i, at det også haster med en satsning omkring det tyske sprog. Mange af de danske deltagere vil nok kunne nikke genkendende til Majestætens humoristiske bemærkning om kun at kunne ”tale tysk til husbehov” – vel at mærke ”i et meget lille hus”! Alt andet lige betyder de manglende tyskkundskaber, at Danmark går glip af eksportordrer, samtidigt med at det svækker mulighederne for at forstå vores store nabo.

”Grænsen mellem Danmark og Tyskland står også for, at tyskerne i dag har den store lykke at kunne kalde vores naboer for venner”. Sådan sagde forbundspræsident Steinmeier under besøget. At grænsen i den grad har ændret betydning ses også af de seneste valgresultater. I september blev en dansker, Stefan Seidler, valgt ind i Forbundsdagen i Berlin, og ved kommunalvalget onsdag vandt Slesvigsk Parti borgmesterposten i Tønder. Også det burde være et perfekt afsæt til at styrke samarbejde i grænseregionen og mellem Tyskland og Danmark.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.