Notat

Coronakrisen har ført til massiv erhvervsstøtte på det indre marked

Resume I forbindelse med coronakrisen har Europa-Kommissionen suspenderet EU’s budgetbegrænsninger og lempet statsstøttereglerne. Det har medført massiv erhvervsstøtte samt statsstøtte, som skal godkendes af Kommissionen. Støtten skal bringe EU’s virksomheder intakt igennem krisen.

Kommissionen har indtil midt september godkendt godt 320 ordninger i alle EU- lande, herunder Storbritannien, med et samlet beløb på 2.940 mia. euro. Hele 82 pct. vedrører ordninger i Tyskland, Frankrig og Italien. Alene Tyskland tegner sig for 52 pct. af beløbet. For øjeblikket er kun en mindre del af støtten udbetalt til virksomhe- derne i de enkelte lande.

Støtteomfanget er foreløbigt mindre end under finanskrisen, men ligesom under finanskrisen kan statsstøtten blive flerårig. Indtil videre har statsstøtten til nødlidende sektorer, som eksempelvis luftfarten, bidraget til at holde liv i luftfartsselskaber. Dermed er der åbnet for, at de på den anden side af krisen kan starte op på ny. Generelle lønkompensationsordninger og støtte til arbejdsdelingsordninger, som ikke er statsstøtte, har holdt hånden under beskæftigelsen og mindsket stigningen i arbejdsløsheden.

En massiv støtte indebærer imidlertid også risiko for en stribe uønskede virkninger. For det første kan forskellene i de nationale støtteordningers generøsitet skabe ulige konkurrencevilkår. For det andet kan støtten til bestemte virksomheder tillade, at disse dominerer enkelte sektorer – også på tværs af det indre marked. For det tredje risikerer man at holde hånden under ineffektive virksomheder til skade for forbrugerne og for EU’s konkurrenceevne.

Hovedkonklusioner
  • I begyndelsen af coronakrisen lempede Europa-Kommissionen EU's statsstøtteregler og suspenderede budgetreglerne. Medlemslandene kan nu støtte nationale virksomheder massivt og køre med højere budgetunderskud end tidligere tilladt.
  • Medio september har Kommissionen godkendt godt 320 statsstøtteordninger til en samlet værdi af 2.940 mia. euro til alle EU-lande, herunder Storbritannien. Kun en mindre del af det godkendte beløb er dog udnyttet. I finanskrisens første år, 2008, godkendte EU statsstøtte på 3.457 mia. euro, hvoraf knap 18 pct. blev ”trukket” i 2008.
  • De lempede statsstøtteregler udløber ved udgangen af 2020. Kommissionen har annonceret, at budgetreglerne sandsynligt også suspenderes i 2021. Formålet er fortsat at holde hånden under EU's økonomi.
  • Belært af finanskrisen kan statsstøtten meget vel blive flerårig. Mellem 2008-2018 er der blevet godkendt og udbetalt statsstøtte for 5.210 mia. euro.
  • Medio september udgør tyske ordninger ca. 52 pct. af den samlede godkendte statsstøtte i EU. Frankrig og Italien tegner sig hhv. for omkring 14 og 15 pct. af den samlede støtte. Det er potentielt en massiv støtte til erhvervslivet i de respektive EU-lande over de næste tre-fire år.
  • Selvom kun en lille del af de tyske godkendte støttebeløb til lånegarantier mm. indtil videre er udnyttet, så afspejler det en stor forskel i landenes mulighed for at stabilisere hjemmemarkederne i en krisesituation og kan føre til ulige konkurrencevilkår i det indre marked. Det var bl.a. derfor, at ikke mindst Sydeuropa plæderede så hårdt for, at der skulle oprettes en fælles genopretningsfond.
  • Lempelsen af statsstøttereglerne medvirker generelt til at øge forskelle i konkurrencevilkårene, fordi de nationale støtteordninger udformes forskelligt i de enkelte lande, og fordi de enkelte lande har råd til at yde forskellig støtte. Luftfarten er et eksempel på dette.
  • Den massive støtte til beskæftigelsen i form af generelle lønkompensationsordninger og arbejdsdelingsordninger har holdt hånden under beskæftigelsen. Indtil juli 2020 er beskæftigelsen kun faldet med 0,1 pct., ligesom stigningen i arbejdsløsheden med 0,5 pct. point fra april til juli er moderat sammenlignet med et fald i BNP på 8-9 pct. i første halvdel af 2020. I Tyskland og Danmark har hhv. omkring 15 pct. og 6 pct. af arbejdsstyrken været omfattet af lønkompensationsstøtteordninger.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.