Notat

Budgetforhandlinger ramt af corona – kan handlingslamme EU

Budgetforhandlinger i EU ramt af covid19

Resume Corona-krisen har ryddet EU’s dagsorden. Såvel landenes regeringer som EU’s topchefer arbejder dag og nat på at håndtere udbruddet, både sundhedsmæssigt og økonomisk. Det medfører naturligt, at en række andre vigtige EU-dagsordener træder i baggrunden og udskydes på ubestemt tid.

En af de vigtigste er forhandlingerne om EU’s næste flerårige budget, som i forvejen så ud til at trække tænder ud på grund af store uenigheder og fastlåste positioner mellem landene. Budgettet er bl.a. helt afgørende for EU’s klimaindsats, herunder Green Deal.

Der er indtil videre ikke langt op til at fortsætte budgetforhandlingerne på det kommende topmøde d. 26. marts, som for første gang i EU’s historie vil blive afholdt over videokonference som følge af coronavirussen. Formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har meddelt, at han ikke har i sinde at præsentere et nyt kompromisforslag foreløbig.

I tilfælde af, at der ikke findes enighed om en ny ramme dette forår, risikerer EU i yderste konsekvens at stå med et budget for 2021 på knap 150 mia. euro, hvoraf to tredjedele vil skulle dække betalinger af allerede gennemførte projekter, fortrinsvis strukturfondsprojekter og resten til administration, landbrugsstøtte, humanitær bistand og EU’s Solidaritetsfond.

Det vil udskyde EU’s grønne omstilling, forhindre en styrkelse af de ydre grænser, og bremse den digitale udvikling. Der vil heller ikke være nye penge til at forske i vacciner eller styrke samarbejdet, så man er bedre rustet til at stå imod sygdomsudbrud som corona-epidemien.

Hovedkonklusioner
  • Det så i forvejen svært ud, og med udbruddet af corona er der nu endnu længere udsigt til, at EU’s medlemslande kan nå til enighed om det næste flerårige budget, som strækker sig fra 2021-2027.
  • Budgettet for 2021 risikerer derfor at bestå af betalingsbevillinger på knap 150 mia., hvoraf to tredjedele vil være øremærket til projekter, som allerede er vedtaget. Resten vil gå til administration, landbrugsstøtte, humanitær støtte og EU’s Solidaritetsfond.
  • I så fald vil der ikke være penge til at forstærke EU’s grønne dagsorden, styrkelse af EU’s ydre grænser eller den digitale dagsorden. Der vil heller ikke være midler til at understøtte yderligere forskning i f.eks. en vaccine mod coronavirus.
  • EU’s budget er blevet brugt under den nuværende krise, og fremadrettet vil det være naturligt at forestille sig, at der bruges flere EU-forskningsmidler på bekæmpelse af farlige vira, fælles krisehåndtering og forebyggelse af epidemier. Dette er dog ikke muligt uden enighed om budgettet.
  • EU’s ”nye” dagsorden, som bl.a. omhandler klima, ydre grænser samt forskning og innovation, og som Danmark støtter, er ad flere omgange blevet klemt, når der er gjort forsøg på at finde kompromis ved at reducere budgettets samlede størrelse.
  • Det gælder senest i det såkaldt ”tekniske” udspil fra rådsformand Charles Michel, som cirkulerede under det seneste budgettopmøde d. 21. februar. Nye besparelser vil sandsynligvis ramme den nye dagsorden yderligere.
  • Det er ikke alene rige lande som Danmark og Tyskland, som får merudgifter ved en ny budgetramme. Fattigere lande som Bulgarien, Polen og Ungarn står til at miste 1-2 pct. af deres BNI i forbindelse med en ny budgetramme.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.