Brief

Budget: Michels forslag skærer i EU's "nye" dagsorden

Mette Frederiksen og Charles Michel om budget MFF

Resume Der er ingen bagkant på mødet, når stats- og regeringscheferne torsdag drager Bruxelles for at diskutere EU's næste flerårige budget, MFF. Charles Michels seneste forslag reducerer den nye dagsorden i budgettet, og at dømme ud fra landenes reaktioner er der udsigt til et langt møde uden enighed.

Forud for EU-topmødet den 20. februar har formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel præsenteret et kompromisforslag til EU’s flerårige budgetramme (MFF) for 2021-27.

Forslaget reducerer Kommissionens forslag i forpligtelsesbevillinger fra 1,11 til 1,074 pct. af EU’s bruttonationalindkomst (BNI). I betalingsbevillinger reduceres budgettet fra 1,08 pct. til 1,06 pct. af BNI. Totalt ligger Charles Michels forslag marginalt højere end det finske forslag. Se tabel 1.
 

Reduktionen ift. Kommissionens forslag berører alle områder undtagen området naturressourcer og miljø, som styrkes. Det gælder både landbrugsstøtten og miljødelen. For landbrugsstøtten skal 40 pct. af støtten nu bruges til grøn omstilling. Under miljødelen er medtaget yderligere 7,5 mia. euro til støtte af overgangen til en grøn omstilling i særligt ramte regioner som eksempelvis kulproducerende regioner.

Trods forbedringer til den grønne omstilling medfører Michels forslag (i lighed med det finske forslag) en nedprioritering af EU’s nye dagsorden. Det gælder områder som innovation, forskning, digitalisering, klima, migration, sikkerhed, forsvar og udenrigspolitik.

Landbrugsudgifterne indeholder en højere støtte til central- og østeuropæiske landmænd samt flere midler til udvikling af landområder jf. figur 1, hvoraf der dog skal bruges nu 40 pct. til grøn omstilling.

Udspillet åbner også for nye indtægter til grøn omstilling som en plastafgift og en EU-skat i form af alle indtægter fra EU’s kvotesystem, som overstiger de gennemsnitlige årlige nationale indtægter i 2016-18 fra kvoteauktionerne. Hertil kommer mulige EU-indtægter som en digital skat, en flyafgift, en grøn grænseafgift eller en finansiel transaktionsskat.

Michels udspil bibeholder Kommissionens forslag om at gøre tildeling af EU-midler afhængig af en overholdelse af EU’s retsprincipper. Forslaget udvandes dog ved, at Kommissionens forslag om at stoppe udbetaling af støtte til et medlemsland skal vedtages med almindeligt kvalificeret flertal og ikke – som foreslået af Kommissionen – kun kunne nedstemmes med kvalificeret flertal imod forslaget.

Derudover foreslås alle rabatter, inklusive den danske, afskaffet, men erstattet af særlige kompensationer til særlige nettobidragydere, som udfases i løbet af seks år.

Dansk bidrag vil stige

Med betalingsbevillinger på 1,06 pct. af BNI må det forventes, at det danske bidrag i løbet af perioden 2021-27 vil stige med op til godt 3,5 mia. kroner ift. bidraget i 2018, hvis rabatten afskaffes, når den særlige kompensation, som erstatter rabatten, udfases i 2026.

Forslaget er ligesom det finske blevet mødt med kritik fra både medlemslande og Europa-Parlamentet. Strammerne, herunder Danmark, som ønsker et budget på maksimalt 1 pct. af BNI, finder det stadig for stort, mens en række af de central- og østeuropæiske samt de sydlige lande kritiserer reduktioner af samhørighedsudgifterne. Frankrig m.fl. kritiserer, at landbrugsudgifterne stadig er mindre end de nuværende støttebetalinger fra budgettet.

Det virker stadig ikke realistisk, at der opnås enighed om et nyt langtidsbudget for EU ved det kommende topmøde. Positionerne er fastlåste, og de politiske ledere i en række EU-lande er under pres på hjemmefronten.

Dermed bliver det formentligt op til det tyske formandskab at sørge for et kompromis i løbet af deres formandskab i slutningen af 2020. Det vil være i absolut sidste øjeblik.

Reduktioner koster på den nye dagsorden

Yderligere reduktioner af budgettet vil gå mere ud over moderniseringen af EU’s dagsorden jf. figur 2, som viser, hvorledes Michels forslag skærer i områder som forskning, udvikling m.v., migration og eksterne grænser og sikkerhed og forsvar ift. både Kommissionens og det finske forslag.

MMF fra Charles Michel og finsk formandsskab

Skal de nye fremadrettede elementer i dagsordenen sikres via budgettet, kræver de politiske positioner i EU-landene et budget på mellem 1,05 og 1,07 pct. af BNI.

Både strammerne og de fattigere central- og østeuropæiske lande har ifølge tænketanken Bruegel bidraget til at finansiere hullet efter Brexit på 10-12 mia. euro årligt og den nye dagsorden i Kommissionens forslag.

Bruegels beregninger over nettobalancerne for de enkelte medlemslande viser, at lande som Danmark, Østrig, Tyskland og Holland ved Kommissionens forslag ganske rigtigt kommer til at dække en stor del af finansieringen netto med merbetalinger på fra 500 millioner euro for Danmark til 5 mia. euro for Tyskland. Men lande som Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn og Polen taber årligt fra 1 mia. euro til 1,5 mia. euro svarende til 1-2 procentpoint af deres BNI.

Derfor føler de fattigere lande næppe trang til at bidrage mere til budgettet. Så hvis budgetbidragene for strammerne, inklusive Danmark, skal reduceres, og man samtidig skal tage hensyn til de 68 pct. af danskerne, som synes, at EU-budgettet skal sikre klimaomstilling og styr på migrationen til EU, så skal fokus i forhandlingerne lægges på en kompensation ("rabatten") til nogle af nettobidragsyderne herunder Danmark.

Læs mere:
Nedtælling til Budgettopmøde: Mellem spare- og kollisionskurs (notat, 5.02.2020)
Finsk udspil barberer 47 milliarder euro af EU-budgettet (brief, 9.12.2019)
Borgernes ønsker klemmes i et stamt budget (notat, 10.10.2019)
Danskernes vil godt betale mere til EU (notat, 28.6.2018)
Brexit kan sætte gang i en reform af EU's budget (notat, 19.12.2017)
 

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.