Kommentar

Brexit koster - aftale eller ej

Kommentar bragt i Jyllandsposten d. 24. december 2020

Debatten i medierne på begge sider af den engelske kanal har det seneste år fokuseret på, om EU og Storbritannien bliver enige om en handelsaftale eller ej. Mindre debatteret har været de usynlige handelsomkostninger, som under alle omstændigheder kommer, når Storbritannien forlader EU’s indre marked ved årsskiftet.

For i den globale verdenshandel findes der et vakuum af værdi på tværs af grænser, hvor der skulle være handel. Den observation blev gjort i 90’erne, og vi ved i dag, at den manglende handel skyldes ’usynlige handelsomkostninger’. Ligesom de synlige toldsatser, genererer de usynlige handelsomkostninger også et velfærdstab - i fagsprog kaldes de for non-tariff measures (NTM) eller tekniske handelshindringer. De dækker over de mange regler, som produkter er omfattet af hele vejen fra udvikling til fremstilling og distribution. De mest gængse typer er krav til produkters sikkerhed eller sundhed eller miljøkrav i forbindelse med fremstillingen af et produkt.

I EU er mere end 90 pct. af de importerede varer dækket af fælles EU-regler, så for at kunne sende varer til EU skal en virksomhed leve op til reglerne. Det indebærer både direkte omkostninger ift. produktionsprocessen, og indirekte omkostninger forbundet med at bevise opfyldelsen af krav gennem tests, certificering mv.  Harmonisering af standarder for produkter på tværs af lande mindsker derfor handelsomkostninger for virksomhederne, hvilket er en grundide i EU’s indre marked. Studier viser, at usynlige handelsomkostninger medfører et meget større velfærdstab, end indførelsen af told efter Brexit. Med andre ord er de vigtigere end selve toldsatserne. Alligevel handler debatten om, hvorvidt EU og Storbritannien opnår toldfri handel eller ej.  

De usynlige handelsomkostninger har imidlertid en pris, som den britiske regering selvsagt forholder sig til, når de ser på i hvor høj grad Storbritanniens regler skal afvige fra EU’s regelsæt. Jo mere Storbritannien afviger fra de EU-fastsatte standarder, des større handelstab kan forventes. Desuden er EU’s krav til standarder, procedurer mv. især høje i mange af Storbritanniens kerneindustrier såsom bilproduktion og medicin. Da ca. 40 pct. af Storbritanniens eksport går til EU, kan man ikke bare flytte al eksport til nye markeder, selvom fortalerne for Brexit ofte netop har sagt, at det bør være planen for et Storbritannien uden for EU. Handelsmønstre er nemlig rigide, og afspejler i høj grad købernes præferencer. Desuden er eksport over længere distancer forbundet med højere omkostninger, der gør det relativt sværere for briterne at konkurrere på prisen uden for de nære markeder.

Så hvor meget frihed efterlader det egentligt til Storbritanniens selvbestemmelse på handelsområdet? Det politiske pres på Boris Johnson for at undslippe EU’s store regelbog kan meget vel ende i, at nye britiske standarder bliver fremsat og markedsført som EU-frigørelse, imens det i virkeligheden er ’gammel vin på nye flasker’. Uanset hvilket forhold EU og Storbritannien ender med, er britiske virksomheder og i mindre grad virksomheder i EU allerede i gang med at betale for den (måske overflødige) omstilling, hvor virksomhederne fra 1. januar 2021 skal påvise tilstrækkelig overensstemmelse mellem regler i EU og i Storbritannien. En regning som i sidste ende nok vil ende hos forbrugerne. Og hvis Storbritannien fortsat vil eksportere omkring 40 pct. af sine produkter til EU, får briterne økonomisk set reelt kun meget begrænset frihed til at sætte nye standarder og regler, fordi Storbritannien i varehandlen er mere afhængig af EU end omvendt (med Irland som en enkelt undtagelse).  

Alt dette taget i betragtning, bør vi i den nuværende debat hænge os mindre i, hvilke toldsatser Storbritannien og EU bliver (u)enige om, og i stedet afdække hvilke nye regler briterne ønsker for deres virksomheder. Det har den britiske regering nemlig siden Brexit-afstemningen ikke været særlig klar på.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.