Notat

Brexit kan sætte gang i reform af EU's budget

EU's budget kan blive reformeret efter Brexit

Resume Det er en myte, at EU-budgettet er stort og går til et tungt bureaukrati. EU-budgettet udgør en stadig mindre del af medlemslandenes økonomier og er i dag nede på under 1 pct. af medlemslandenes bruttonationalindkomst. Størstedelen af landenes kontingent sendes direkte tilbage til medlemslandene, hvorfor Danmark i 2015 kun betalte netto 5,9 mia. kroner om året til EU-budgettet. Det svarer til blot 1.030 kroner om året pr. dansker. Hvis EU var en klub, og alle danskere var medlemmer, ville hver dansker betale et beskedent kontingent på 86 kroner om måneden.
 
Brexit kan efterlade et hul i EU’s budget på knap 14 mia. euro, men der synes ikke at være politisk vilje blandt de resterende 27 medlemmer til bidrage mere i stedet for at fortsætte de sidste 25 års tilbagerulning af budgettet. Det sætter EU under ekstra stort pres i de kommende forhandlingerne om budgettet. Danmark ønsker sammen med andre nettobidragsydere et smalt reformeret budget, hvorimod en række nettomodtagerlande vil fastholde massive støtteordninger.
 
Brexit er en god anledning til at diskutere mere grundlæggende reformer af EU-budgettet og finansieringen af det, så EU også fremover kan løse de fælles udfordringer, som EU-landene står overfor. Næsten 74 pct. af EU’s budget går til landbrugsstøtte og strukturmidler, men målinger viser, at mange borgere ønsker, at EU investerer mere i bekæmpelse af terror, sikring af ydre grænser, innovation og forskning samt bekæmpelse af klimaforandringer. Det vil kræve, at de enkelte lande ser ud over nettobalancerne og anerkender, at budgettet ikke er et nulsumsspil. F.eks. regnes gevinsterne af det indre marked ikke med i budgettet.
 
På udgiftssiden bør landbrugs- og strukturfondsstøtten fra EU målrettes de lande og regioner i EU, som økonomisk har størst behov for den. Det vil betyde, at de rigeste lande i EU, herunder Danmark vil miste betragtelig EU-støtte, hvilket skal ses i sammenhæng med de store fordele, som de rigeste EU-lande har af det indre marked og af bl.a. budgettets forsknings- og innovationsmidler. Danmark og andre rige lande kan vælge at fortsætte denne støtte efter de fælles regler. Nye indtægter til finansiering af EU’s opgaver kan f.eks. komme fra en afgift på én procent af et harmoniseret momsgrundlag, som kan erstatte det nuværende momsbidrag fra medlemslandene og dele af deres BNI-bidrag.

Hovedkonklusioner
  • Det er en myte, at EU har opbygget et kæmpe overnationalt bureaukrati og budget. EU’s budget målt som andel af bruttonationalindkomst (BNI) er stadig meget lille, og det er faktisk faldet i de sidste 25 år.
  • Siden 1993 er EU-budgettet reduceret til under 1 pct. af BNI og udgør nu mindre end 2 pct. af de samlede offentlige udgifter i EU-landene.
  • De reelle økonomiske udgifter for Danmark til EU-samarbejdet er langt mindre, end mange forestiller sig. For størsteparten af Danmarks medlemskontingent til EU bliver i dag sendt tilbage til Danmark i form af strukturstøtte, landbrugsstøtte, forskningsstøtte eller penge til danske Erasmus-studerende etc.
  • Danmarks nettobidrag til EU udgør i 2015 kun 0,29 pct. af BNI, svarende til 5,9 mia. kroner, eller cirka 27 pct. af det danske forsvarsbudget.
  • EU’s budget omfordeler trods sin beskedne størrelse rigdom til fordel for de fattigere medlemslande både via indtægter og udgifter. De fattigste lande – især de østeuropæiske lande – modtager i 2015 op til 5,3 pct. af deres BNI fra EU’s budget. Det finansieres af de rigere lande med bidrag fra 0,1 til 0,5 pct. af deres BNI.
  • De største poster på EU’s budget er udgifter til landbrug og støtte til investeringer i fattigere regioner i EU’s medlemslande. Tilsammen har de trods store reformer af landbrugspolitikken udgjort fra 80 til nu 70 pct. af udgifterne i 30 år. Det giver meget lidt luft inden for en ramme på 1 pct. af BNI til nye prioriteter såsom bekæmpelse af terror, sikring af ydre grænser, integration af flygtninge, bekæmpelse af klimaændringer og investeringer i innovation, forskning og job.
  • Diskussionen af EU’s flerårige budgetrammer for perioden efter 2020 er udskudt til 2018. Storbritanniens exit fra EU vil på basis af 2015-budgettet efterlade et øget finansieringsbehov på op til 13,9 mia. euro.
  • En fordeling af finansieringsbehovet efter Brexit på alle EU27 vil betyde stigninger i deres bidrag på i gennemsnit 0,11 pct. af BNI. For Danmark vil forøgelsen løbe op i omkring 2,2 mia. kr. En finansiering via besparelser vil kræve udgiftsbesparelser på gennemsnitligt 10 pct. på EU-budgettet. Selv med en finansiering via besparelser vil betalingerne stige til 1,08 pct. fra de nuværende 0,99 pct. af BNI, fordi EU bliver fattigere som følge af Brexit.
  • Det forstærker konflikterne om budgettet mellem de rigere, nordeuropæiske lande inkl. Danmark, som ønsker et smalt, men mere tidssvarende budget, og de fattigere, især østeuropæiske lande. Det kan føre til en fastlåst politisk konflikt, men indebærer også muligheder for reformer.
  • Som en illustration foreslås et mere moderne EU budget med fokus på, hvilke opgaver EU skal løse, samtidig med at skattetrykket i EU ikke skal stige. Flere opgaver til EU på et område betyder derfor, at færre opgaver løses nationalt på området.
  • De oftest diskuterede forslag til ændringer af EU-budgettet fokuserer på landbrugs- og strukturfondsstøtte og indebærer en graduering af landbrugsstøtten efter størrelsen af det gennemsnitlige BNI per indbygger. Lande over gennemsnitsindkomsten får ikke længere landbrugsstøtte fra EU, men skal stadig respektere de fælles regler, hvis de fortsat selv vil yde støtte. Det samme gælder for strukturfondsmidler fra EU. Fuldt implementeret medfører det besparelser i EU-budgettet på knap 34 mia. euro i 2015. På den anden side  tilføres yderligere 16 mia. euro til vækst og beskæftigelse samt terrorbekæmpelse og sikring af ydre grænser og håndtering af flygtninge.
  • Fuldt implementeret fører ændringerne baseret på 2015-budgettet til nettobesparelser på 18 mia. euro og kan derfor rumme finansieringsbehovet fra Brexit på 13,9 mia. euro. For Danmark betyder det mistet EU støtte til landbrug og udkantsområder på ca. 7,5 mia. kr., men ikke nødvendigvis en stigning i budgetbidraget.
  • På indtægtssiden kunne en afgift på én procent af et harmoniseret momsgrundlag indbringe 21 mia. euro og erstatte det nuværende momsbidrag. Med et udvidet momsgrundlag kan indtægten indbringe 50 mia. euro og erstatte dele af BNI bidraget.
  • For euro området vil profit fra den europæiske centralbanks udstedelse af sedler og mønter på omkring 10 mia. euro kunne bidrage til at understøtte afvikling af store banker eller støtte euro lande i en voldsom konjunkturnedgang.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.