Blog

Bankunionen: Vent-og-se er ikke gratis

En version af indlægget har været bragt i Jyllands-Posten 8. oktober 2014

Økonomer elsker analogier og ordsprog, og nogle er nærmest evergreens i den økonomiske litteratur. En af de helt store klassikere er den om, at der ikke findes nogen gratis frokost. Eller sagt på en anden måde: Du får ikke noget foræret, alting har en pris.

Følger man debatten om bankunionen, kan man imidlertid foranlediges til at tro, at der langt om længe er serveret gratis frokost. Sådan lyder det i hvert fald blandt fortalere for, at Danmark skal vente og se, før vi tilslutter os bankunionen. Det koster ikke noget at vente, siger de, og derfor bør Danmark stå udenfor, indtil konstruktionen er på plads og har vist sin værdi efter en årrække.

Men her er en skuffende melding fra køkkenet: Frokosten er ikke gratis.

Faktisk kan menuen løbe op i et tocifret milliardbeløb, hvis vi vælger at stå uden for bankunionen. Det viser helt nye beregninger, som Tænketanken Europa har gennemført.

Vælger Danmark at stå uden for bankunionen, vil investorerne kræve en risikopræmie for at investere i Danmark. Denne risikopræmie kan vise sig enten i et udvidet rentespænd eller i form af højere kapitalpolstringskrav til bankerne. Begge dele vil give anledning til højere renter.

Forestiller man sig, at det danske rentespænd udvider sig som det svenske, vil det betyde ekstra renteudgifter på 1,4 mia. kr. om året. Når Danmark helt op på det britiske niveau, vil det koste os mere end 10 mia. kr. om året. Men da Danmark meget vel kommer til at stå uden for bankunionen i en årrække, vil det løbe op i et betydeligt milliardbeløb.

Bankunionen er tænkt som et bolværk mod fremtidige finanskriser. I den forbindelse skal bankunionen ses som en forsikring. Danmark har nogle af de største banker i Europa, hvis man ser på bankernes balance i forhold til bnp. Det betyder, at de danske banker har en svært håndterbar størrelse for dansk økonomi, og går en af disse banker ned, kan det kaste Danmark ud i en dyb recession.

Selv om det kun var forholdsvis små banker, der bukkede under i Danmark under finanskrisen, betegnes den som den værste krise i hundrede år.

Finanskrisen har sat sig igennem som recession i store dele af Europa, og den tabte velstand er endnu ikke genvundet. Det synes derfor smart at forsikre sig mod fremtidige kriser. Tænk på katastrofens omfang, hvis en af de store såkaldte systemiske banker gik ned!

Idéen med at forsikre sig er, at man mod betaling kommer af med noget af sin risiko, men også at man påtager sig noget af de andre forsikringstagers risiko. Sådan fungerer forsikringer. Et vigtigt spørgsmål er selvfølgelig, hvem der betaler.

Her har EU valgt den såkaldte ”danske model”, hvor det er bankerne selv, der skyder penge ind i en forsikringsfond.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.