Notat

Bankunionen giver større sikkerhed i Danmark og EU

EU's banksamarbejde giver større sikkerhed i Danmark

Resume 13. og 14. december samles EU’s stats- og regeringschefer for at diskutere de fremskridt, som er gjort med bankunionen. Selv om statsministeren og regeringen har meldt ud, at man anser det i klar dansk interesse at gå med i det forstærkede banksamarbejde, er Danmarks stilling endnu uklar. Alle afventer næste efterårs rapport om dansk deltagelse, som udarbejdet for regeringen og som skal danne grundlag for at beslutte, om Danmark skal deltage.
 
Der kan dog allerede nu fremføres en stribe gode argumenter for, at Danmark bør deltage. Dansk økonomi er meget stærkt forbundet med økonomien i eurozonen, og Danmark vil være bedre rustet inden for samarbejdet, hvis en ny finansiel krise skulle opstå. Her spiller det en rolle, at den finansielle sektor er relativt stor i Danmark med aktiver for 350 pct. af BNP.

Samtidig fungerer bankunionen efter bail-in princippet, som allerede kendes i Danmark, hvor det først og fremmest er aktionærer og investorer, som må til lommerne, hvis en bank kommer i uføre.
 
Generelt er de europæiske banker blevet mere solide efter finanskrisen, men der udestår stadig et arbejde med at få ryddet op. Et af de ofte hørte argumenter imod dansk deltagelse er, at vi risikerer at hænge på regningen fra dårlige banker i f.eks. Grækenland eller Italien. Men den struktur, som tegner sig, viser, at det først og fremmest er aktionærer og investorer, som skal dække deres banker af, og at støtte fra andre landes banker eller skatteydere kun vil komme på tale i ekstreme tilfælde – og i så fald med krav om tilbagebetaling.

Ifølge Danmarks Nationalbank bør frygten for, at banker og skatteborgere i ét land kommer til at hæfte for redning af banker i andre lande derfor ikke være et centralt argument mod deltagelse i EU’s styrkede banksamarbejde.
 

Hovedkonklusioner
  • EU’s bankunionen vil gøre finanssektoren mere robust og dermed mindske risikoen for, at problemer i finanssektoren endnu en gang fører til økonomiske kriser og stor arbejdsløshed i EU.
  • Danmark har – bl.a. som følge af den tætte forbindelse til økonomien i eurozonen og en stor finansiel sektor – en stærk interesse i at deltage i det forstærkede banksamarbejde.
  • Afgørende for samarbejdet er, at nødlidende banker ikke skal reddes af skatteyderne, men af ejere og investorer. Kapital- og likviditetskrav er strammet, og bankernes kapital og likviditet er styrket i EU, herunder i Danmark.
  • Der er etableret fælles regler for tilsyn og afvikling af nødlidende banker og en afviklingsfond med 55-60 mia. euro i 2023 til støtte for afvikling. Fondens eventuelle bidrag til en nødlidende bank skal tilbagebetales.
  • Det er usandsynligt, at danske banker og skatteydere kommer til at bidrage til afvikling af andre landes banker bl.a. på grund af kravet om bidrag fra 8 pct. fra ejere og investorer.
  • Frygten for at hænge på regningen fra andre landes er derfor ikke et argument, som bør vægte i afvejningen af fordele og ulemper ved bankunionen. Det har Danmarks Nationalbank fastslået ad flere omgange.
  • Bankunionen er godt begyndt, men der er plads til forbedringer i funktionen. Der mangler afgørende elementer som en fortsat reduktion af andelen af dårlige banklån.
  • Herudover har Kommissionen stillet forslag om fælles indskydergarantiordning for at undgå bankpanik. ECB vurderer, at forslaget vil være effektivt og heller ikke vil føre til større risiko for overførsler mellem lande.
  • Uenigheder mellem især Tyskland på den ene side og Italien/Frankrig på den anden samt Brexit bremser tempoet for etableringen af bankunionen.
  • Bankunionen skal drøftes på Det Europæiske Råd den 13. og 14. december.
  • Debatten om dansk deltagelse i bankunionen er blusset op igen, selvom regeringen først vil tage stilling til dansk deltagelse i efteråret 2019.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.