EU's indre marked i en coronatid

RESUME Covid-19-pandemien kan økonomisk inddeles i to bølger indtil nu. Under første bølge i foråret 2020 faldt både vare- og tjenesteydelseseksporten betydeligt. Men mens varehandlen ser ud til være genoprettet, særligt inden for EU, er tjenestehandlen fortsat 23-28 pct. under 2019-niveauet i EU. Det skyldes bl.a. højere krav til personmobilitet i handlen af visse tjenesteydelser, f.eks. turisme, men også generel usikkerhed hos erhverv og forbrugere, så det er usikkert hvor hurtigt handlen med tjenesteydelser for alvor kommer i gang.

Alle EU-lande har oplevet fald i samhandlen på både vare- og tjenesteydelser med undtagelse af Irland. Danmark ligger i den tredjedel, som har oplevet de mindste tab. Samlet set har krisen dog været relativt mild for samhandlen i EU, men hvordan et land har klaret sig, afhænger i høj grad af den industrielle komposition inden for hvert land, idet krisen har været særdeles hård for enkelte brancher. Derfor har de sydeuropæiske lande også været ofrer for omstændigheder, der er mindre favorable for dem grundet deres høje afhængighed af turismesektoren.

Ser man ud i verden, har EU’s vareeksportperformance under coronakrisen til sammenligning været ganske tilfredsstillende og haft en hurtigere genopretning end både USA og Storbritannien. Kinas vareeksport lå - efter et pludseligt og voldsomt dyk i begyndelsen af pandemien – ca. 20 pct. over 2019-niveau i slutningen af 2020.

Men handlen alene fortæller selvsagt ikke alt om økonomiernes tilstand i coronatiden. Det generelle økonomiske aktivitetsniveau blandt EU-landene viser, at de nordog østeuropæiske lande er tættere på deres før-krise aktivitetsniveau, mens de sydlige lande stadig er langt fra udgangspunktet. I Danmark var aktiviteten f.eks.allerede i sommeren 2020 3-5 pct. under 2019-niveau, mens Spanien - det hårdest ramte EU-land – stadig er langt fra 2019-niveau.

Til sidst ser det ud til, at restriktioner har haft betydelig mindre effekt under pandemiens anden bølge end under den første. Det indikerer, at forbrugere og virksomheder har haft tid til at forstå og operere under restriktionernes indflydelse, da anden bølge ramte. Det er også muligt, at der fra politisk side har været en læringsproces med de sundhedsmæssige restriktioner, der er blevet indrettet, så de bedre tilgodeser både sundhedstilstanden og de økonomiske aktører.

Skal man se frem, er der grund til forsigtig optimisme på vegne af europæisk økonomi. Dog er to udviklinger værd at holde øje med: USA og Kina ser ud til at være kommet betydeligt hurtigere tilbage over 2019-niveau i økonomisk aktivitet, mens EU fortsat – særlig i Sydeuropa – er under 2019-niveau og forventer lavere vækst frem mod 2022. Den skæve fordeling i EU-landenes økonomiske situation her i udgangen af anden bølge, giver også stof til eftertanke. De sydlige EU-lande havde allerede før krisen lavere produktivitet, og i sidste ende er det derfor i alles interesse, at uligheden mindskes de kommende år. Hertil kommer bl.a. EU’s genopretningsplan i spil, og EU’s samlede coronahåndtering vil derfor også skulle vurderes i lyset af genopretningsplanens succes til at mindske den fremtidige ulighed mellem landene.

Læs fulde notat under 'dokumenter'.