Grænsebommenes Europa? Coronakrisen og Grænsekontrol

For EU haster det med at få normaliseret grænsesituationen. Samtidigt støtter medlemslandenes befolkninger op om øget grænsekontrol. Hvad kan og bør EU gøre for at støtte handel i det indre marked?

Hovedkonklusioner:

EU har lært af første bølge med Covid-19: Under anden bølge har halvt så mange medlemslande indført grænselukning, og heraf har halvdelen benyttet sig af en regional tilgang. Andenbølge-kontroller kan dog forekomme mere omfattende, da krav om tests er langt mere udbredte i dag.
De lande, der indførte grænselukning under coronakrisen var lande, der også i andre sammenhænge har været fortalere for grænsekontrol. Den erfaring bør spille ind i forhandlinger om nyt Schengen-grænsekodeks.
Her og nu bør Europa-Kommission vælge sine kampe. Den kan ikke ændre ved, at nogle medlemslande vælger at fastholde grænsekontrol under en pandemi, men der er fire vigtige opgaver i at:
- · Sikre legaliteten: sætte ind over for lande, der ikke notificerer om grænsetiltag;
- · Skabe overblik over den aktuelle grænsesituation;
- · Udarbejde analyser af de EU-interne grænsers betydning, fra deres betydning for smittespredningen til de økonomiske og menneskelige omkostninger;
- · Revidere forslag til nyt Schengen-grænsekodeks i lyset af coronaerfaringer.

Corona lukkede grænserne i EU

Covid-19 har i nu et år sat den fri bevægelighed i EU på pause. En optælling af samtlige notificerede grænsetiltag i Schengen-området mellem marts 2006 og marts 2021 viser, at der i 2020 alene var flere grænselukninger end i samtlige 13 forudgående år. For en række danske eksportvirksomheder har de lukkede grænser udgjort en af de største udfordringer ifm. coronakrisen. Det viser Tænketanken EUROPAs kortlægning af krisens påvirkning af EU’s indre marked i 2020.

Folkelig opbakning til grænsekontrol

For EU haster det med at få normaliseret grænsesituationen, ikke mindst hvis man skeler til en december-måling fra eupinions, der viser, at 74 pct. af EU-borgerne ikke mener, at det ville være det værd at være medlem af EU uden fri bevægelighed. Samtidig viser en lang række målinger dog, at der er meget stor folkelig opbakning til grænsekontrol. Dermed puster coronakrisen i høj grad til skismet mellem frihed og kontrol. Der er meget på spil, men Kommissionen får ikke succes med at spille hardball med medlemslandene om noget så følsomt som landegrænser. Dette notat ser nærmere på, hvad EU i stedet kan og bør gøre, såvel nu og her, samt på sigt når coronakrisen en dag er et overstået kapitel. Vi gør i den forbindelse status over to coronabølgers grænsetiltag.

Læs det fulde notat under 'dokumenter'.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.