Kraftig stigning i aktiveringer af forsvarsforbeholdet

Danmark er det eneste EU-land, som har afskåret sig selv muligheden for at tilvælge deltagelsen – selv om missionerne eller samarbejdet skulle være i klar dansk interesse.

RESUME

Danmarks forsvarsforbehold afskærer i højere og højere grad Danmark fra at deltage i EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Det viser en optælling, Tænketanken EUROPA har foretaget af alle basisretsakter, som har aktiveret forbeholdet siden det blev indført i 1993. I alt har forsvarsforbeholdet været aktiveret 189 gange fordelt på 23 operationer/missioner og fem integrationsmæssige tiltag.

Mens forbeholdet fra den første aktivering i 1996 og ti år frem til 2005 blev aktiveret 34 gange, så er det aktiveret 125 gange i løbet af de sidste 10 år. Det svarer til, at mere end to tredjedele af alle aktiveringer i løbet af de 26 år, forbeholdet har været i kraft, er sket i løbet af de sidste 10 år. I 2014 blev forbeholdet aktiveret 23 gange, hvilket er rekord i perioden.

Danmark deltager i EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, men er afskåret en del af samarbejdet som følge af forsvarsforbeholdet. Ser man på, hvor stor en andel de forbeholdsramte retsakter udgør af EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, så er denne stigende. Mens andelen i 00’erne lå mellem 10-15 pct., så har den de senere år ligget mellem 20-25 pct.

EU’s forsvarssamarbejde er mellemstatsligt, og medlemslandene kan til enhver tid egenhændigt beslutte ikke at deltage i en EU-mission eller at nedlægge veto mod nye beslutninger. Danmark er det eneste EU-land, som har afskåret sig selv muligheden for at tilvælge deltagelsen – selv om missionerne eller samarbejdet skulle være i klar dansk interesse. Flere forhold peger på, at en udvikling vil fortsætte, hvor Danmark i højere og højere grad må se til fra sidelinjen på forsvars- og sikkerhedsområdet.

Hovedkonklusioner

Danmark har siden 1993 aktiveret forsvarsforbeholdet 189 gange.
125 af de 189 aktiveringer er foretaget inden for de seneste 10 år. Det svarer til mere end to tredjedele af alle aktiveringer af forsvarsforbeholdet.
Tendensen år for år er tydelig: Forsvarsforbeholdet aktiveres i højere og højere grad. I 2014 blev forbeholdet aktiveret 23 gange, hvilket er rekord i perioden.
Danmark deltager i EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, men andelen af forbeholdsramte retsakter under denne er stigende. Mellem 2014-2017 gjaldt det for mellem en femtedel og en tredjedel af alle basisretsakter inden for området.
Forsvarsforbeholdet har været aktiveret i forbindelse med 23 operationer/missioner og fem integrationsmæssige tiltag. Der er stor forskel på, hvor mange retsakter, der er tilknyttet de enkelte operationer/missioner eller tiltag.
Den kommende Europa-Kommission under den forhenværende tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen har varslet et massivt fokus på forsvarsområdet.
EU's forsvarssamarbejde forventes at integreres og styrkes yderligere de kommende år på baggrund af stærke interesser i flere medlemslande.
Det synes derfor sandsynligt, at udviklingen vil fortsætte, så Danmark i stadig større omfang vil være afskåret fra at deltage i EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde.
Danmark er som det eneste EU-land afskåret fra muligheden for selv at tilvælge at deltage i nye forsvarssamarbejder og militære missioner i EU-regi – selv om samarbejdet og missionerne skulle være i klar dansk interesse.
Danmarks automatiske udelukkelse fra det forstærkede forsvarssamarbejde PESCO i 2017 markerede den første gang i 14 år, at forbeholdet fik en ny konsekvens af integrationsmæssig karakter.

Læs det fulde notat under 'dokumenter'.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.