Danske MEP'er stemmer mere blank og imod

Danske medlemmer af Europa-Parlamentet er generelt mere tilbøjelige til at stemme imod lovforslag og til at stemme blankt eller undlade at stemme end gennemsnittet i Europa-Parlamentet.

Det danske medlem af Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod (S), med sin kristendemokratiske, tjekkiske kollega Luděk Niedermayer til møde møde om Parlamentets rapport om finansiel kriminalitet, skattely og skatteunddragelse.

Det danske medlem af Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod (S), med sin kristendemokratiske, tjekkiske kollega Luděk Niedermayer.

 

RESUME

De danske medlemmer af Europa-Parlamentet er generelt mere tilbøjelige til at stemme imod lovforslag og til at stemme blankt eller undlade at stemme end gennemsnittet i Europa-Parlamentet. Det viser en gennemgang af stemmeadfærden ved 2.018 ’roll call’-afstemninger under det seneste Europa-Parlament fra 2014-2019, som Tænketanken EUROPA har lavet på baggrund af data fra WoteWatch.

Med undtagelse af de socialdemokratiske MEP’er undlod alle danske MEP’er oftere end gennemsnittet for deres europæiske grupper at give deres holdning til kende ved afstemningerne – enten ved at stemme blankt eller undlade at stemme. Det er især medlemmerne fra De Konservative, Venstre og Radikale Venstre, som ligger her ligger meget langt over niveauet for deres europæiske grupper.

Medlemmerne fra SF, Venstre, DF og Folkebevægelsen mod EU stemte mere imod lovforslag end deres europæiske grupper omend forskellen er mindre markant. Britiske og græske MEP’er var mindst tilbøjelige til at støtte lovforslag. De danske MEP’er fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative og SF var mest tilbøjelige til at stemme imod lovforslag omhandlende interne reguleringer af Europa-Parlamentet, mens MEP’erne fra Dansk Folkeparti stemte markant mere imod end alle andre danske parlamentsmedlemmer ift. budgetkontrol.

Hovedkonklusioner

  • Danske MEP’er var fjerdemindst tilbøjelige til at støtte lovforslag med ’roll call’ som afstemningsprocedure under det seneste Europa-Parlament fra 2014-2019, fordi de enten stemte imod, stemte blankt eller undlod at stemme.
  • Samlet set stemte de danske MEP’er for lovforslagene i 61 pct. af afstemningerne i perioden. I 16 procent af tilfældene stemte de danske MEP’er imod lovforslaget og i 23 procent stemte de blankt eller undlod at stemme.
  • Malta (83 procent), Slovenien (81 procent) og Luxembourg (79 procent) var mest tilbøjelige til at støtte lovforslag.
  • MEP’erne fra Dansk Folkeparti var mest tilbøjelige til at stemme imod lovforslag, efterfulgt af Folkebevægelsen mod EU. Socialdemokratiet, Radikale og Venstre var mindst tilbøjelige til at stemme imod lovforslag.
  • Folkebevægelsen mod EU var mest tilbøjelige til at stemme blankt/undlade at stemme efterfulgt af Dansk Folkeparti og de Konservative. Socialdemokratiet, SF og Venstre var mindst tilbøjelige til at stemme blankt/undlade at stemme.
  • MEP’erne fra de danske partier var, med Socialdemokratiet som eneste undtagelse, mere tilbøjelige til ikke at stemme, end kollegaerne fra deres europæiske partigrupper.

Læs det fulde notat under 'dokumenter'. 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

European Union, 2012, Bruno Portela
Abonner på vores nyhedsbrev

Bliv opdateret på europæisk politik og hele verdenssituationen

* obligatorisk

Tænketanken EUROPA bruger ovenstående oplysninger til at sende dig vores nyhedsbrev og invitationer til arrangementer. Vi behandler dine oplystninger, indtil du tilbagekalder dit samtykke.