Maja Kluger Dionigi

Maja Kluger Dionigi er seniorforsker ved Tænketanken EUROPA, hvor hun har ansvaret for at udarbejde analyser af aktuelle europapolitiske emner samt at udbygge tænketankens relationer til eksterne akademiske miljøer.
Maja fokuserer på gennemsigtighed og demokratisk kontrol i EU, britisk EU-politik, lobbyisme i EU, institutionelle forhold med særligt fokus på Europa-Parlamentet. Hun har publiceret om disse emner i en række internationale akademiske tidsskrifter.
Maja er ph.d. i “Government” (2012) fra LSE med fokus på lobbyisme i Europa-Parlamentet. Hun er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og har en master i europæisk politik fra University of Sussex.
Hun kom til tænketanken fra en forskerstilling som adjunkt ved LSE, hvor hun har haft ansvar for undervisning af kandidatstuderende i en række politologiske fag (herunder politisk økonomi i OECD-landene, komparativ politik, offentlig ledelse og EU-politik). Maja har desuden arbejdet for Centre for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun var desuden gæstevært på Radio 24syvs Europa i Flammer program i maj og juni 2019.
Nyhedsbrev
Analyser og publikationer
- 1 af 8
- næste ›