Lykke Friis

Lykke Friis er direktør for Tænketanken EUROPA. Hun er ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet (1997), cand.scient.pol. (Københavns Universitet) og Master i European Studies fra London School of Economics.
Forskningsmæssigt har Lykke Friis særligt fokus på Tysklands rolle i Europa, Brexit og EU’s globale placering. Siden sin ph.d.-afhandling om østudvidelsen har hun også beskæftiget sig intensivt med udviklingen i Central- og Østeuropa.
Lykke Friis har altid haft Europa som omdrejningspunkt for sit virke. Først som forsker, seniorforsker og forskningschef på Dansk Udenrigspolitisk Institut, siden som europapolitisk chef i Dansk Industri efterfulgt af to perioder som prorektor for Københavns Universitet. Tiden som prorektor blev afbrudt af fire år i politik, hvor hun var klima-, energi- og ligestillingsminister og siden Europaordfører for Venstre.
Hun er flere gange blev udpeget til fora i EU. I 2007 blev hun udpeget af stats- og regeringschefer som ”vismand” for EUs refleksionsgruppe. Lige umiddelbart inden hun blev direktør for tænketanken, var hun Tysklandskorrespondent for Berlingske Tidende.
Hendes tre seneste bøger er "Håbets Europa. 1989 i 89 billeder", GAD, 2019 "En Kuffert i Berlin, Rejse i Angela Merkels Tyskland", Gyldendal, 2018, og "En hund efter Tyskland", Gyldendal 2014.
Udover at være direktør for Tænketanken er Lykke Friis Co-Chair for European Council on Foreign Relations, formand for House of Energy og SDU’s Fællesrepræsentantskab, Præsident for Kræftens Bekæmpelse og medlem af bestyrelsen for Team Danmark, Rockwool Fonden og BHJ-Fonden. Endelig er hun medlem af UNICEFs repræsentantskab og DBUs landsholdskomite.
Nyhedsbrev
Analyser og publikationer
- 1 af 9
- næste ›