Kursus: Bliv hørt i Bruxelles: succesfuld interessevaretagelse

  • <  
  •   >
m t o t f l s
 
 
 
1
 
2
 
3
 
4
 
5
 
6
 
7
 
8
 
9
 
10
 
11
 
12
 
13
 
14
 
15
 
16
 
17
 
18
 
19
 
20
 
21
 
22
 
23
 
24
 
25
 
26
 
27
 
28
 
29
 
30
 
 
 
Tænketanken EUROPA
Amagertorv 29A 4. sal
1160 København K

Indgang fra Klostergaarden
+45 33 13 07 30

Kursus 16. januar kl 8.30 - 16-00
Tænketanken EUROPA, Amagertorv 29a, 1160 København K
(Indgang fra Strøget via Klostergården) 

Vil du blive bedre til at varetage din organisation eller virksomheds interesser i EU?

Tilmeld dig her

Tænketanken EUROPA tilbyder et dagskursus om lobbyisme i Bruxelles. Du bliver klogere på det politiske spil i Bruxelles og de handlemuligheder, du har, når du skal påvirke konkrete sager. Vi forklarer, hvor og hvornår du skal på banen for at sætte dit fingeraftryk på lovgivningen. Vi tager udgangspunkt i din hverdag og giver dig mulighed for at få feedback på sager, du arbejder med.
 
Kurset giver indsigt i:

  • Målrettet interessevaretagelse med oplæg og sparring fra erfarne lobbyister og embedsmænd
  • Hvordan lobbyisme i Bruxelles adskiller sig fra Slotsholmen
  • Hvordan din organisation eller virksomhed kan bruge strategier, ressourcer og netværk med andre interessenter til at få indflydelse
  • Hvordan du bedst arbejder i alliancer og samarbejder med andre organisationer og virksomheder
  • Hvordan dit budskab får større gennemslagskraft hos beslutningstagere.

Oplægsholdere på kurset

Maja Kluger Dionigi, senioranalytiker ved Tænketanken Europa
Sinne Backs Conan, direktør i Konsentio
Claus Haugaard Sørensen, fhv. generaldirektør i Europa-Kommissionen
Julie Kjestrup, direktør i APCO Worldwides Bruxelles kontor
Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet. 

PROGRAM
 
8.00-8.30: Kaffe og croissanter
 
8.30: Velkomst
Maja Kluger Rasmussen byder velkommen og kridter banen op for dagen
 
Hvordan tuner man sin virksomhed/organisation til indflydelse i Bruxelles?
Sinne Backs Conan, direktør i Konsentio – en public affairs-virksomhed baseret i Bruxelles. Hun har også erfaring som europapolitisk chef hos Dansk Industri og permanent repræsentant ved BusinessEurope.
Sinne dykker ned i lobbyismens tre spor: udvikling af en overordnet lobbystrategi, den konkrete indsats og gearing af ens organisation til opnå indflydelse. Hun giver sine bud på, hvad der virker og ikke virker inden for interessevaretagelse og fortæller om mulighederne og faldgruberne.
 
Kaffepause
 
Lobbyværkstedet: Test din case
Sinne Backs Conan
Denne session giver dig mulighed for at få indspark og værktøjer til en konkret politisk sag eller udfordring, som du og din organisation/virksomhed står med. Du får mulighed for at dele dine erfaringer med de andre deltagere og får gode råd med på vejen af Sinne.
 
Kaffepause
 
Hvornår og hvordan får man indflydelse i Europa-Parlamentet?
Maja Kluger Rasmussen, ph.d. og senioranalytiker i Tænketanken Europa
Hvornår og under hvilke betingelser er interessenter indflydelsesrige i Europa-Parlamentet? Hvem er kerneaktørerne i Parlamentet, og hvordan adskiller interessevaretagelse sig på tværs af udvalg og behandlinger? Maja har skrevet en bog om lobbyisme i Europa Parlamentet, der udkommer på forlaget Palgrave i November 2016.
 
Frokost: 12.45-13.15
 
Styrk dit budskab gennem netværk
Julie Kjestrup, direktør i APCO Worldwides Bruxelles kontor og desuden tidligere interessevaretager for Danfoss.
Hvordan styrker man sit netværk blandt andre interessenter for at stå stærkere over for EU’s institutioner? Hvad gør man som ny virksomhed eller organisation i Bruxelles for at opbygge og pleje sit netværk blandt andre organisationer og beslutningstagere? Julie Kjestrup giver sine bud på, hvordan organisationer og virksomheder kan foretage effektiv interessevaretagelse gennem samarbejder og alliancer. Hun giver indblik i, hvordan en dagsorden løftes i fællesskab af mange aktører, der bringer ny viden og flere ressourcer i spil. 
 
Kaffepause
 
Ram rigtigt i Europa-Kommissionen
Claus Haugaard Sørensen, fhv. generaldirektør i Europa-Kommissionen, rådgiver for Europa-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker og medlem af Tænketanken EUROPAs Advisory Board.
Hvilke muligheder har organisationer og virksomheder for at øve indflydelse på Europa-Kommissionens lovforslag? Hvem er nøgleaktørerne, og hvornår skal man ind i processen? Hvad virker/virker ikke? Disse spørgsmål sætter Claus fokus på i denne session om, hvordan man bedst bærer sig ad med at påvirke Kommissionen.
 
Kaffepause
 
Den glemte fase: Implementering
Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet.
Organisationer og virksomheder glemmer ofte, at EU’s implementeringsfase (delegerede og implementerende retsakter) også giver mulighed for at opnå indflydelse. Ligesom nationale lovgivningssystemer har EU også et system for gennemførelsesforanstaltninger, der foregår i specialiserede udvalg i Kommissionen. Det er her, detaljerne af lovgivningen fastsættes, som har stor betydning for de enkelte virksomhed og organisation. Jens fortæller om, hvordan systemet fungerer, og hvordan man kan søge at påvirke detaljerne i lovgivningen i implementeringsfasen.
 
Afrunding og tak for i dag
 
Vi samler op på dagen. Hvad har vi lært? Hvad kan vi tage med, og hvad er dagens bedste råd og fif inden for interessevaretagelse?
 
Kurset slutter kl. 16.00.

Priser
Medlemmer: 2000,00 (ex. moms) 
Ikke-medlemmer: 3500,00 (ex. moms) 

Prisen inkluderer materialer og forplejning (morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe).
 

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.