Stor opbakning til at øge den europæ­iske produk­tion af kritisk medicin

Sjældent har et initiativ fra et lille medlemsland i EU haft så bred opbakning, som da Belgien i maj foreslog at indføre en Critical Medicines Act. Tiltaget, der skal afhjælpe voksende medicinmangel ved at øge den europæiske produktion af kritisk medicin, nyder i dag tilslutning fra 23 medlemslande, herunder Danmark.

Kommissionen har lyttet til deres bekymring. I oktober præsenterede den en række forslag til at bekæmpe medicinmangel og tage de første skridt mod en ny industripolitik på sundhedsområdet.

Denne uge udgav EU for første gang en liste over, hvad der skal betegnes som “kritisk medicin”. Mere vidtgående idéer om at lave flere fælles indkøb, f.eks. af antibiotika, eller opbygge fælles lagre er også på tale.

Siden pandemien har sundhedspolitik fået en ny tyngde i EU. Budgettet, der tidligere lå på 450 mio. euro over syv år, steg med en faktor 12 i 2020, og EU fik nye beføjelser til at håndtere sundhedskriser.

Men selv den mest populære idé har brug for en forkæmper, og netop det får de sundhedspolitiske initiativer i EU efter 1. januar, hvor Belgien overtager formandskabet for Rådet. Belgiens sundhedsminister Frank Vandenbroucke er den politiker, der har markeret sig stærkest i debatten om europæisk medicinmangel.

I øjeblikket forhandles en reform af EU’s lægemiddellovgivning, som møder stor kritik for at forværre Europas konkurrencevilkår, særligt fra industrien i Danmark. Men forslaget om en Critical Medicines Act kan potentielt få konsekvenser langt hurtigere.

Og med idéen om en ny industripolitik for medicin bevæger sundhed sig igen tættere mod kernen af EU-samarbejdet. Danske farmavirksomheder bør følge med, særligt efter 1. januar, hvor sagens belgiske forkæmpere overtager sædet for enden af bordet.