For første gang nogensinde aktiveres EU's direktiv om midlertidig beskyttelse - men hvem dækker det?

EU’s indenrigsministre blev torsdag enige om for første gang nogensinde at aktivere direktivet, der giver fordrevne folk fra tredjelande ret til midlertidig beskyttelse og adgang til arbejde, passende bolig, lægehjælp, skolegang samt ret til familiesammenføring i EU.

EU lægger ydermere op til, at ukrainske flygtninge skal have ret til bevæge sig frit mellem EU's medlemslande, så længe de er under midlertidigt ophold.

Direktivet fra 2001 blev vedtaget i lystet af krigene i ex-Jugoslavien, og de massive flygtningestrømme de skabte. Formålet var at etablere regler, der kunne sikre, at flygtninge fik hurtig adgang til beskyttelse og services i situationer, hvor flygtningepresset er så stort, at asylsystemet ikke kan følge med.

Danmark står, på grund af retsforbeholdet, udenfor direktivet om midlertidig beskyttelse. Regeringen har dog varslet, at der arbejdes på en dansk særlov der skal sikre, at ukrainske flygtninge i Danmark får lignende forhold som i resten af Europa.

Hvem skal beskyttes?

Bestemmelsen om midlertidig beskyttelse omfatter alle ukrainske statsborgere og deres familier. Individer bosat i Ukraine der allerede har opnået international beskyttelse og statsløse personer er også omfattet.

Der var dog blandt medlemsstaterne stor uenighed om, hvordan man skal forholde sig til folk fra andre lande, som er bosat i Ukraine. Særligt Polen og Østrig argumenterede for, at bestemmelsen om midlertidig beskyttelse kun bør omfatte individer med ukrainsk pas.

På baggrund af et kompromisforslag fra det franske formandsskab blev man enige om, at individer fra tredje lande, der har opnået midlertidig opholdstilladelse i Ukraine, enten skal behandles under bestemmelsen om midlertidig beskyttelse eller under lignende nationale bestemmelser.

Internationale studerende fanget ved grænsen

Ukraine er hjemsted for et stort antal internationale studerende. Rapporter om at afrikanske studerende der opholder sig i Ukraine, er blevet nægtet udrejse har fået Senegals præsident og formand for den Afrikanske Union, Macky Sall, til at kritisere forholdene for afrikanere, der forsøger at flygte fra Ukraine og påpeger, at alle har ret til at krydse grænsen uanset nationalitet og etnicitet.

Aftalen lægger ikke op til, at individer fra tredjelande der kortvarigt opholder sig i Ukraine, skal være omfattet af bestemmelsen om midlertidig beskyttelse. I stedet lægges der op til, at det skal være op til den enkelte medlemsstat, om den vil omfatte individer fra andre lande, der opholder sig i Ukraine (fx internationale studerende).

Det er en prioritet for EU at styrke sit strategiske partnerskab med Afrika. Det er også i den forbindelse vigtigt at sikre en fair behandling af afrikanske flygtninge, der opholder sig ved den ukrainske grænse.