Dansk europapolitik

Debat-arrangement: Flere danskere i Bruxelles

5. april 2024 kl. 09.00 - 10.00
Flere danskere i Bruxelles

Morten Helveg Petersen, Christel Schaldemose, Morten Løkkegaard og Rasmus Abildgaard debatterede, hvordan vi får flere danskere i EU's institutioner - og hvorfor det egentlig er så vigtigt for Danmark. Med introduktion fra Folketingets formand Søren Gade. Lykke Friis var moderator.

Det europæiske fællesskab er afgørende for danskernes velstand, sikkerhed og tryghed, men Danmark er samtidig i den uheldige situation, at der er meget få danske ansatte tilbage i Europa-Kommissionen og andre EU-institutioner. Der er mange grunde til, at det er svært at tiltrække danskere til stillinger i Bruxelles og til EU's agenturer, men der var under debatten enighed om, at man politisk kunne tage fat på at se på, hvordan danskere, som vender hjem efter ophold i EU, får merit for deres erfaring. 

Morten Helveg Petersen

 

Det er et grundlæggende problem for Danmark, at der mangler danskere i EU, fordi vi dermed mister politisk indflydelse. Denne udfordring er således også adresseret i den europapolitiske aftale fra december 2023, hvor det hedder, at Danmark skal ”styrke indsatsen for at præge retningen i EU-samarbejdet, bl.a. gennem tidlig interessevaretagelse, ligesom Danmark over de kommende år har brug for en stærkere deltagelse og repræsentation i EU’s institutioner.”

Schaldemose Løkkegaard

Ikke mindst er en stærk dansk repræsentation vigtig i forbindelse med det danske EU-formandskab i 2025, som desuden er en oplagt lejlighed til at skabe dansk interesse for karrierer i EU.

 

I samarbejde med en stor gruppe professionelt arbejdende danskere i Bruxelles har medlem af Europa-Parlamentet Morten Helveg Petersen udarbejdet et idékatalog med konkrete forslag, der kan styrke Danmarks medarbejderrepræsentation i Bruxelles. Idékataloget var udgangspunktet for en debat om, hvilken forskel det kan gøre med et stort antal danske Bruxelles-medarbejdere i virksomheder, interesseorganisationer og særligt EU’s institutioner - og hvad Danmark kan og bør gøre for at få flere danskere til at arbejde i Bruxelles. Idékataloget kan findes her på siden.

Lykke Friis

Information

Sted
Europa-Huset, Gothersgade 115, 1123 København K
Tidspunkt
5. april, 9.00-10.00
Tilmelding
Send tilsagn til event@thinkeuropa.dk

Kontakt

Iben Schacke

Iben Tybjærg Schacke-Barfoed

+45 71 99 29 06